Camilla Tiefensee Schrøder
I weekenden blev Marianne Nielsen nummer to i CIC1* ved det internationale militarystævne i Luhmühlen. Men det var ellers lige ved, at hun havde trukket sig fra terrændelen, fordi forhindringerne ved banegennemgangen pludselig så utroligt faretruende ud og fik hende til at tænke grumme tanker.
– Jeg havde bare ikke lyst! Jeg havde haft mange grimme tanker om de to store hjørne-forhindringer på terrænbanen. For ikke at glemme de to åbne skrå hække som tredje- og andensidste forhindring! Puha, fortæller militaryrytteren, som dog valgte at gå til opgaven efter devisen "divide and conquer" - at dele udfordringen op i mindre bidder.
– Jeg kunne bare tage ud og ride lidt dressur, og så måske tage springningen bagefter, lød hendes ræsonnement. Og som sagt så gjort.
Princess gjorde mareridtet til skamme
Marianne og Pretty Princess lagde ud med et nydeligt dressurprogram, hvor de blev belønnet med 75.11% og en opadvendt tommelfinger fra dommeren. Hermed kunne de gå på springbanen med kun 24,9 strafpoint og en foreløbig andenplads. Her kom de igennem den svære bane med en enkelt bom inden for tiden og lå dermed stadig flot placeret øverst i feltet med 28,9 strafpoint.
Der var kun en time efter springklassen til at blive klar til terrænbanen, men Princess var frisk, og Marianne besluttede at tage udfordringen op, men at ride pænt rundt uden at presse hende i tempo, da det stadig er tidligt på sæsonen.
– Starten gik! Jeg lod hende finde en rytme, som passede hende, og fokuserede på ikke tiden. Det kørte bare på skinner. Hun kendte sit job, og min opgave var bare at vise hende, hvor hun skulle hen, og så klarede hun resten. Det var en fantastisk følelse, og da vi kom til det første hjørne, gjorde hun mine mareridt til skamme. Så sammen er vi stærke, fortæller rytteren, som klarede banen kun med to strafpoint for at gå fem sekunder over idealtiden 5:35. Hermed kom hun på en flot andenplads i den internationale konkurrence.
– Det var godt, jeg alligevel ikke bare var kørt hjem om morgenen pga. nogle ubehagelige tanker!
Se resultatlisten.
Vi har alle en frygt at overvinde
For Marianne Nielsen er det især hjørneforhindringerne, der får blodtrykket til at stige.
– Hjørneforhindringer er svære, da man rider meget skrå på den. Dvs. at hesten meget nemt kan løbe ud til den ene side. Jeg synes, den kan være svær at bedømme, fortæller militaryrytteren, som tror de fleste har nogle bestemte forhindringer, der giver lidt ekstra kriller i maven.
– Men man har altid bestemte udfordringer med sin hest. Nogen har problemer med smalle forhindringer, andre med vand osv. Så vi går samme bane, men alle har vi forskellige udfordinger rundt på banen, siger Marianne og tilføjer, at det jo også siges, at man helst skal have lidt kriller i maven, når man går til start.
– Når man mærker, hvordan hesten bare kører mod forhindringen og klarer det, er det bare det fedeste. Det er som en stor lettelse over, at de tanker, man har gjort sig, bare var tanker, og at ens hest bare er den sejeste. Man når ikke at tænke meget over det undervejs, da alt går så stærkt. Men bagefter føler man sig høj over det. Som om, du har gjort noget, som du tvivlede på, du kunne klare, fortæller Marianne Nielsen.
Tilbage efter voldsom skade
Stævnet i Luhmühlen var Marianne Nielsens fjerde internationale militarystævne med Pretty Princess. De har dog haft en længere pause, da hoppen kom til at skade sig selv i boksen i 2016.
– Jeg blev ringet op på mit arbejde om, at jeg nok skulle komme ud til min hest, da hun havde skadet sig selv i boksen. Udvendig på venstre forknæ var der et dybt sår, hvor man med fingeren kunne komme helt ind til knæledet og knoglerne. Yderligere måtte jeg sidde med fingeren i såret til dyrlægen kom, da det piplede ud med blod. Hun blev tilset af lokal dyrlæge og kørt til hestehospital, som syede hende sammen, fortæller Marianne om den grimme episode, der kostede et langt ophold på hestehospital og 1,5 års pause fra sporten. Men heldigvis kunne hoppen blive militaryhest igen, og parret kom tilbage på de danske militarybaner sidste sommer.
– Der blev gjort meget for at få hendes ben til at kunne strækkes helt ud igen. Men man må sige, hun kan strække benet igen nu med sådan et comeback som i Luhmühlen, konkluderer den glade ejer.
