Absolute Tour er i luften

31-08-2017 16:14

Camilla Tiefensee Schrøder

Absolute Tour er skudt i gang hos Absolute Horses i Sommersted, hvor der er en weekend med international springning på højt niveau i vente. De første klasser allerede afgjort

Copyright Ridehesten.com
Sanna Jørgensen på Cobra Fine vandt den første klasse ved det internationale stævne Absolute Tour (arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ind til videre har der ved det store, internationale stævnes første dag været dansk sejr i begge af formiddagens klasser hos Absolute Horses i Sommersted.

Først sejrede Sanna Jørgensen i I CSI2 Kingsland Bronze Tour-klassen på 115 cm. Hun vandt med to fejlfri runder og tiden 28.60 på hesten Cobra Fine, tæt forfulgt af norske Therese Nymark Mikkelsen på Waldcrelida, som var blot 0,06 sekunder langsommere i omspringningen. Noona Wildfang Linde kom på tredjepladsen med Chelino.

I CSI2 PWC Silver Tour 125 cm var det Emile Hartmann, der vandt på Pepe M e. Prominenz/Calypso II. Også i denne klasse gik andenpladsen til en nordmand, nemlig Sanne Sofie Hansen på Bonna.

I løbet af eftermiddagen og aftenen afgøres CSI2 - Torntoft Mortensen Diamond Tour 140 cm og CSI2 - Böckmann Gold Tour 135 cm.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Følg stævnets resultater live HER.

Fire dage med international springning
Der vil være masser af springning på programmet fra i dag og frem til søndag. Fredag aften vil der desuden være middag og afterparty, inden lørdagens og søndagens finaler bliver afgjort.
Lørdag afgøres finalen i CSI2 - Kolding Kommune Silver Tour 135 cm og i CSI2 - A Equipt Gold Tour 140 cm.

Søndag gælder det CSI2 Absolute Horsetrucks Youngster-finalen samt finalerne i CSI2 - BPI Bronze Tour Final 120 cm og CSI2 - Orifarm Diamond Grand Prix 145 cm.

Stævnet livestreames via zibrasport.dk.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner