Thomas Bach Jensen
Traditionen tro afholder Familien Schmidt åbent hus i forårssolen med hingstefremvisning på Stald Bøgegården i Bolderslev. Det sker lørdag den 18. april kl. 14.00, hvor der vil blive fremvist hingste, lige som der vil være mulighed for at se hingstestationens faciliteter, og som altid bydes der på en forfriskning efter fremvisningen.
Stald Bøgegården byder på en kollektion af dressur- såvel som springhingste. Man kan forvente at få dressurhingste som Bøgegårdens Santiago, ERA Dark Legend og Bøgegårdens Alphabeat at se under Silje Bakken og Bøgegårdens Boney M under Mathias Tourbier. Det er Jesper Meyenburg, der står for ridningen af springhingstene, der tæller Bøgegårdens Graf's Stakkato, Bøgegårdens Chacco-Lido, Bøgegårdens Dicapo, den unge Bøgegårdens Gladiola og årets hingst 2015 Bøgegårdens Apollo.