Åben debat om sport og velfærd i Herning

28-02-2012 16:31

Signe Wiese

Hingstekåring 2012 | First Horse inviterer for andet år i træk til en række gratis talkshows og foredrag, under temæt Hestevelfærd ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning
Copyright Ridehesten.com

Fire indslag er der i alt på tapetet, når Hest & Rytter-messen anden weekend i marts, danner rammen om årets hestemekka i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning. På vej mod OL - fredag kl. 15.00 - 15.45 Fredag eftermiddag er startskuddet på årets program. Her er der fra kl. 15.00 mulighed for at få indblik i dressurrytternes forberedelse for at nå ind på bruttoholdet til det kommende OL i London. Her vil Britt Carlsen fra Ridehesten styre slagets gang i en åben debat, og som vært spørge ind til rytternes egne forventninger og ikke mindst ambitioner. Talkshowet byder på en snak med veteranen Andreas Helgstrand, den forsvarende danmarksmester i dressur Lisbet Seierskilde og talentet Anna Kasprzak. Hør om rytternes træning og planer forud for OL, forventninger, nye heste og få lejlighed til at stille dem direkte spørgsmål. Status på Hesteloven anno 2012 - lørdag kl. 12.00 - 12.45 Foredrag m/dyrlæge og bestyrelsesmedlem i Hestens Værn - Mogens T. Christophersen. Mogens udgør en del af arbejdsgruppen omkring den nye hestelov og giver et unikt indblik i den aktuelle situation om den meget omdiskuterede lov. Hvad har hesteloven haft af betydning indtil nu? Hvilke ændringer er på vej og har loven forbedret dansk hestevelfærd generelt? Dansk Springsport anno 2012 - lørdag kl. 14.30 - 15.15 Lørdag står i springsportens tegn, hvor brødrene Schou gæster talkshowet til en snak om optimal springtræning, dansk springsport generelt og forventningerne til dansk tilbagevenden til Superligæn samt deres forventninger til EM på dansk grund netop i Herning i 2013. Få gode råd med hjem til din egen springtræning, når Britt Carlsen spørger de to succesfulde landsholdsryttere ud om optimal uddannelse, stævneplanlægning og realistiske ambitioner. Sådan optimerer du din hests præstation- søndag kl. 13.00 - 13.45 Dyrlæge Nicolai Jarløv byder søndag på et spændende oplæg under titlen: Optimer hestens præstation. Under foredraget fortæller han blandt andet om konsekvensen og risikoen for skader når hesten bliver træt, eller er varm og sveder meget – noget som de færreste er opmærksom på i træningen. Desuden fortæller han, hvad vi som ryttere og hesteejere skal være opmærksomme på, og hvordan vi kan sikre at hesten er i stand til at præstere optimalt uafhængigt af niveau og disciplin. Gratis adgang for alle Der er gratis adgang til alle talkshows og foredrag, talkshows og foredrag afholdes i auditoriet ved hovedindgang VEST. Salen kan rumme op til 300 personer, således er der plads efter ”først til mølle”-princippet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner