Åben bane hos Absolute Horses

21-05-2015 17:25

Omkring 35 ryttere benyttede lejligheden til at prøve banen, der skal bruges til det kommende DM i ridebanespringning, da Absolute Horses tirsdag indbød til åben bane

Copyright Ridehesten.com
Louise Pedersen på ponyen Cliff fik gode råd af Andreas Schou.

En snes af rytterne valgte at prøve banen under kyndig instruktion af enten Andreas eller Christian Schou, der sammen står for Absolute Horses’ ridecenter og hingstestation på Tågerup. Der kom nogle hidsige byger undervejs, men nogle af rytterne var heldige at ride i solskin.

Det er fra den 27. til 31. maj, der er det store DM-stævne hos Absolute Horses. Torsdag og lørdag er der kvalifikation og finale for Jyske Bank DRF-mesterskabet for U21, mens der fredag og søndag er henholdsvis kvalifikation og finale for Absolute Horses DRF-mesterskabet for U18 og First DM for senior.

/Absolute Horses.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner