DM-guld til Emil Hallundbæk

12-05-2013 13:19

Signe Wiese

Det blev Emil Hallundbæk og hingsten Satisfaction, der sejrede i juniorrytternes DM i springning - og det ovenikøbet i overlegen stil som eneste ekvipage, der red hele mesterskabet uden fejl

Sidste år vandt Emil Hallundbæk bronze i childrenrytternes mesterskab, og i år - i sit første år som juniorryttere - toppede han den placeringer. og tog guldet i juniormesterskabet. Mesterskabet blev redet hjem i imponereden flot og sikker stil på hingsten Satisfaction e. Stakatto - Emil var den eneste rytter, der kom igennem mesterskabets tre runder helt uden fejl.

Inden den sidste af de to finalerunder lå to ryttere i front med 0 fejl, nemlig Emil Hallundbæk og Martin Mose Knudsen med Lanusca e. Lancado. Frederikke Strøm og Stephanie Jørgensen har begge 4 fejl. Både Frederikke og Stephanie levede op til presset og red to flotte fejlfri runder, og holdt sig dermed inde i medaljekampen. Martin Mose Knudsen red på banen som den næstesidste rytter, og han kom rigtig godt fra start, men fik et super ærgerligt nedslag på den sjette forhindring - oxeren på vej ned mod dobbeltspringet. Men det blev ved de 4 fejl, og dermed lå alt presset på Emil Hallundbæk, da han red på banen som den sidste rytter i mesterskabet. Og Emil og Satisfaction var sikkerheden selv - forhindring efter forhindring blev passeret uden problemer, og publikum holdt vejret da han galopperede mod den sidste forhindring. Da den også blev klaret uden problemer kunne jublen bryde ud - både hos Emil og hos publikum.

Kampen om sølv og bronze blev afgjort i en omspringning mellem de tre ryttere med 4 fejl, nemlig Frederikke Strøm, Martin Mose Knudsen, og Stephanie Jørgensen. Stephanie var første rytter på banen, og hun red hurtigt, men fik også 4 fejl med sig - tiden var 40,71. Herefter var det Frederikkes tur, og hun red banen rundt i et forrygende tempo på den skimlede Zelini e. Carano - resultatet blev 0 fejl i tiden 40,65 sekunder. Martin Mose Knudsen kunne dermed afgøre medaljefordelingen. Han red en flot fejlfri runde, men i et mere  behersket tempo - tiden blev 42,84, og dermed var bronzemedaljen i hus, mens Frederikke Strøm tog sølvet.

Med dagens guldmedalje sætter Emil punktum for en særdeles flot weekend for familien Hallundbæk - i går vandt Emils søster, Clara, nemlig sølv i childrenrytternes mesterskab.

Resultatliste

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner