Aalborg Dressage Event starter i dag

02-05-2024 12:19

I dag går det for alvor løs til det internationale stævne, Aalborg Dressage Event 2024. Resten af weekenden står den på dressur i verdensklasse, når flere danske ryttere indtager banerne i Aalborg

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour og Vividus Qre rider i dag på banen i Aalborg som nummer fem med en starttid på 12.36. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når den første rytter rider på banen i Aalborg i dag klokken 11.50 er det i Bendixen Design CDI3* Grand Prix. Ekvipagen der skal skyde stævnet i gang, er finske Stella Hagelstam med hoppen Kiss ME e. Johnson TN. I samme klasse er flere danske ekvipager til start, og som nummer to på startlisten finder vi Rikke Dupont på Grand Galiano e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro. Efter pausen skal Cathrine Laudrup-Dufour og Vividus Qre e. Zaladin MI/ Don Charly 1052 på banen med en starttid, der hedder 12.36, efterfulgt af Lone Madsen på Heslegaard's Rosmarin e. Heslegaard's Rubin/ Heslegaard's Louis med starttid klokken 12.45. 

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnow og Skovdals Dexter skal også på banen for første gang i dag. Parret repræsenterede blandt andet Danmark til UVM 2023. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen.

Resten af dagen er der ligeledes lagt op til spændende konkurrencer med blandt andet Dressurens Venner CDIU25 Grand Prix for 16-25-årige, hvor Danmark er repræsenteret med otte ud af ti startende. Senere på eftermiddagen går der Krafft CDI1* Prix St-Georges, hvor blandt andet Susanne Barnow med hendes vallak Skovdals Dexter e. Hesselhøj Donkey Boy/ Romanov, der repræsenterede Danmark til UVM i 2023, er til start med starttid 15.48.

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen og Foldagers Chablis skal i dag ride Dressurens venner CDIU25 Grand Prix. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Resten af weekenden står det ligeledes på dressur på højeste niveau fra morgen til aften, når blandt andet juniorerne, ungrytterne og ponyrytterne skal ud i holdkonkurrencer fredag. Lørdag byder på blandt andet CDI3* Grand Prix Freestyle, som altid er spændende at følge med i, og se hvordan rytterne har sammensat både program og musik. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Maria Schoubye Johansen og Lykkesholms Cyperb er ligeledes til start i ponyklasserne til Aalborg Dressage Event 2024. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er lagt op til sport i verdensklasse for både heste og ponyer i Aalborg i weekenden. Du kan følge med i starttider og resultater lige her, og ClipMyHorse livestreamer fra stævnet hele weekenden.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen