Gode danske resultater i Troisdorf

07-10-2022 18:41

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i tyske Troisdorf, har flere danske unge dressurryttere i dag sikret sig flotte placeringer 

Copyright Ridehesten.com
Johanne Amby Ubbesen med Møgelvang Ferrari. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen startede for de danske rytteres vedkommende med, at Anna Munkebo red sig til en fjerdeplads i ponyklassen ved det internationale stævne i Troisdorf, Tyskland. Anna red den 8-årige Lyngdal's Mira Puella og sammen opnåede de 69,952 procent. I samme klasse blev Anna ligeledes placeret med Tackmann's Cookie, som opnåede 68,905 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Senere på dagen red Nina Sønderby Mikkelsen sig til en tredjeplads i juniorrytternes konkurrence. Hun red den 12-årige Vidtskue's Rafaela e. Skovens Rafael/Loran (opdr. Stutteri Vidtskue) til 69,343 procent. 

Copyright Ridehesten.com
Nina Sønderby Mikkelsen med Vidtskue's Rafaela. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dagen sluttede godt for Danmark i ungrytternes konkurrence. Her red Johanne Amby Ubbesen nemlig et supergodt resultat hjem på Møgelvang Ferrari e. Sezuan/ Come Back II (opdr. Jan Jensen). Sammen opnåede de 71,676 procent og tog sejren i klassen. I samme klassen blev Josephine Rathje Facius placeret på fjerdepladsen med Stand Proud e. Skovens Rafael/ Patriot (opdr. Anne Marie Feiring). Lea Andreassen Torabi tog desuden både sjette- og ottendepladsen i klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner