Dressur i Frederiksværk Rideklub

23-02-2013 20:24

Stine Gertsen

I denne weekend rides der c-stævne i dressur i Frederiksværk Rideklub. Se dagens resultater her

Dagens første klasse, LA1-A blev vundet af Linda Pfingstl Aasted på den charmerende, Orlando Bloom. Ekvipagen sluttede med hele 74,231%, hele 2% mere end klassens to’er; Stine Juul Lyngsø på Springborgs Ayers Rock, som endte med 71,923%.

MA1-A'en havde Andreas Larsen og den velgående Furello øverst på sejrsskamlen. Ekvipagen imponerede I den grad dommer, Susanne Baarup Christensen, og endte med flotte 69,167%. Ind på en velfortjent 2. Plads kom Zoom-In Firfod med Sabrina Hesselhede I sadlen.

Dagens sværeste klasse, Intermediaire 1, havde mange talentfulde ekvipager til start, dog var der én der endte helt I spidsen af klassen. Nemlig Carina Nevermann Torup på den lækre N.O.H.’s Wizard. Ekvipagen leverede et velredet og sikkert program, som dommeren belønnede med hele 75%. Mai Tofte Olesen og Rustique blev to’er med et flot resultat på 72,368%.

Dagens sidste klasse, MB0-A, havde 25 ekvipager til start, men vinderen blev endnu en gang Andreas Larsen på den velgående Labanos. Ekvipagen sluttede med 69,744%. Lige I hælene, med 68,718%, kom klassens to’er, Thomas Deneriaz på Super Tramp.

I morgen fortsætter stævnet, hvor der blandt andet rides Prix St. George.

 

Billederne fra dagens klasser kan ses her på siden fra på mandag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner