Tre nye Jyske Mestre i dressur

08-12-2019 18:41

Annika Knudsen Lorentsen

Så er det afgjort hvilke tre ekvipager der kan kalde sig Jyske Mestre 2019 i dressur. Sportsrideklubben Aalborg har endnu engang lagt faciliteter til en velarrangeret Jysk Mesterskabs-stævne denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Heering og Bufranco, som vandt i Grand Prix. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend har dressurrytterne kunnet kæmpe om titlen som Jysk Mester i tre forskellige sværhedsgrader. Mesterskaberne er blevet redet over to afdelinger, og i dag er det afgjort hvilke tre der vandt titlerne.

Første mesterskab der blev afgjort blev redet i svær dressur, og i dag red ekvipagerne Prix St. Georg. Michael Søgaard med den 8-årige Jukebox e. Jazz/Rubinstein I (opdr. Jytte Kolster) var ikke til at slå, og de vandt begge deres klasser, og endte med et samlet resultat på 144.606 point, og dermed blev de Jysk Mester i denne kategori. På andenpladsen blev det Stinna Foldberg Nielsen på Foldbergs T (Little Treasure) e. Tailormade Temptation/Blue Hors Romanov (opdr. Fam. Foldberg), de opnåede 143.246 point. På tredjepladsen blev det Malene Aborg med Quantico Nexen e. Quaterback/Argentinus (opdr. Stutteri Nexen v/Elin Houe og Hans Andersen, de opnåede 142.588 point. 

Charlotte Heering vandt med Bufranco
I Grand Prix-mesterskabet var der samlet 5 ekvipager til start, og bedst af dem var Charlotte Heering der med Bufranco e. Negro/Zevenster vandt både gårsdagens Grand Prix og dagens Grand Prix Special. Hør Charlotte fortælle som gårsdagens sejr her. I dag gentog hun successen og dermed endte hun som samlet Jysk Mester 2019. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det var super fedt at vinde både Grand Prix'en og Grand Prix Specialen. Det er altid fedt at vinde, men det er ekstra sjovt, når det er så dygtige og rutinerede heste og ryttere man starter imod. To OL-finalister og en World Cup-finalist og stort set alle hestene har startet internationalt. Bufranco var super fin og var med mig hele vejen, jeg kunne godt havde været endnu skarpere på mine overgange, men jeg er super tilfreds med Bufranco, fortæller Charlotte om sejren. 

På andenpladsen blev det Helene Melsen med Adrenalin Firfod/Skovens Rafael - Zalmiak Firfod (opdr. Stutteri Firfod), mens tredjepladsen blev spanske Severo Jurado Lopez med Quibelle 12 e. Quaterback/Sandro Hit. 

Anette Ejlersgaard mester i middelsvær
Det blev Anette Ejlersgaard på Baunehøjens Carpaccio e. Charmeur/Kermo's White Talisman (opdr. Pia Gobert) som red en sikker sejr hjem i det middelsvære Jysk Mesterskab med 143.709 point. På andenpladsen blev det Louise Christensen med Supreme's Diamond e. De Niro/Blue Hors Don Romantic (opdr. Supreme Horse) med 137.154 point. Tredjepladsen gik til Gitte Mors Burgaard med Sønderskovens Selection Hit e. Sieger Hit/Temple Wind xx (opdr. Johanne og Lars Juul) med 135.708 point. 

Se start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner