SAO klar til tredje kvalifikation af NHC Stil Cup

22-06-2016 12:04

Tredje kvalifikation af Nathalie Horse Care Stil Cup finder sted på lørdag den 25. juni på Finstrupgaard hos Sportsrideklubben Aalborg (SAO)

Copyright Ridehesten.com

10 ponyer har meldt til klassen i Sportsrideklubben Aalborg, som skydes i gang kl. 09.30, og de skal alle ride en LB3, hvor der især kigges på rytterens opstilling og indvirkning på ponyen. Nathalie Horse Care Stil Cup består af 5 kvalifikationer fordelt i landet samt en finale. Finalen afvikles hos Hovgaard Rideklub den første weekend i september. I denne weekend afvikler Sportsrideklubben også DRF-championater for ungheste, så der er lagt op til en festlig weekend med dressur for både store og små i det nordjyske.

Om NATHALIE Horse Care Stil Cup
NATHALIE Horse Care Stil Cup er en turnering for ponyryttere mellem 9 og 13 år med øget fokus på rytterens opstilling og indvirkning på ponyen. De fem Kvalifikationer rides i LB3-B og finalen i LA1-B. De 3 bedste fra hver kvalifikation går videre til finalen. Klasserne afvikles ved C-stævner, og rytterens skal have en gyldig rytterlicens, og ponyen skal være konkurrenceregistreret og ponymålt. Turneringen er åben for ekvipager og ryttere, der inden for kvalifikationsperioden ikke har startet højere end sværhedsgrad 2 ved C-stævner.  Alle tre ponykategorier rider mod hinanden i samme klasse.

/DRF.

Info

Om NATHALIE Horse Care

NATHALIE Horse Care er en serie af plejeprodukter til heste. Produkterne er udviklet i et tæt samarbejde med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og produceret og fremstillet af Persano Group A/S Danmark. Produkterne opfylder de højeste kvalitetskrav til både indhold og effekt.
Udvalgte produkter i serien er fremstillet med særlige hensyn til sundhed, kvalitet og miljø, og er blevet kvalitetsstemplet med det nordiske miljømærke Svanen. NATHALIE Foal Shampoo er svanemærket, og som det første plejeprodukt til heste deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Dermed er hensynet til hesteejer/hestepasser i fokus, da risikoen for allergiske reaktioner minimeres.
Alle produkter er fremstillet med højest muligt indhold af økologiske råvarer. På alle produkter er der udførlig indholdsdeklaration. Alle produkter bliver løbende kontrolleret i henhold til FEI’s dopinglister.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner