Som oftest kender rytteren sin hest så godt, at alle tegn på, at noget ikke er ”normalt” bliver opdaget, når man rider, strigler eller fodrer hesten.
Da hesten i sagens natur ikke, med ord, kan fortælle, hvis den har ondt eller ikke føler sig tilpas, så er det hestens ejer og rytter, der har ansvaret for, at holde øje med de signaler hesten kan sende, som fortæller, den ikke er i topform.

1. Feber
Når hesten får feber skyldes det, at organismens temperaturregulering er indstillet på et højere niveau end normalt. Årsagen til feber er som regel infektion med bakterier eller virus. Feber er hestens egen måde at bekæmpe sygdomme på, fordi de fleste bakterier hæmmes, når temperaturen stiger over 38 grader C.

Hvis man observerer, at ens hest viser symptomer på feber, så bør man måle hestens temperatur. Den kan man måle med et almindeligt termometer i hestens endetarm. Normaltemperaturen hos en voksen hest er mellem 38,0-39,0 grader C. Hvis hesten har en virusinfektion kan temperaturen stige til 40-41 grader. Efter arbejde og efter fodring vil hestens temperatur stige, så for at danne sig et overblik over hestens normaltemperatur skal den tages om morgenen og/eller om aftenen inden fodring og arbejde.

2. Åndedræt
Hesten trækker vejret gennem næsen, hvorefter luften passerer svælget og via luftrøret når lungerne. Luften trækkes ind gennem næsehulerne, idet brystkassen udvides, og når den atter formindskes, presses den ”brugte” luft samme vej ud igen. Det er muskler mellem ribbenene og i mellemgulvet, som sørger for åndedrætsbevægelserne.

Når hesten er i hvile, og er afslappet, vil hvert åndedrag være på ca. 4 l luft, og den vil ånde mellem 7 og 15-16 gange pr. minut.

3. Mave-tarm-lyde
Lyt til lydene i hestens bughule i flankerne på begge sider. Her vil man normalt kunne høre et miks af gurglende, ”knurrende” lyde, som tegn på, at hestens mave og tarmfunktion er på arbejde med at omsætte foderet til energi. Er de lyde formindsket eller nærmest ikke til stede, kan det være tegn på kolik. Ved vindkolik eller gæringskolik vil bugen blive udspilet, og ved at lytte til flankerne, kan man høre metalklingende og boblende lyde.

4. Puls og kredsløb
Blodet gennemstrømmer hele hesten, indesluttet i et lukket kredsløb, og det er hjertet som pumper blodet rundt i karsystemet. Hjertets sammentrækninger sker med regelmæssige, rytmiske bevægelser, i hvile mellem 25-40 gange, ved hurtigt arbejde indtil ca. 120 gange i minuttet.

5. Slimhinder og gummer
Hestens synlige slimhinder på gummerne (tandkød) bør være lyserøde og fugtige uden pletter eller blødninger. Er de misfarvede, gullige eller blålige, er det et sygdomstegn.

Ved at presse på hestens gummer med en finger, kan man kontrollere, hvor hurtigt det tager for tandkødet at skifte fra hvid til pink farve (hvilket indikerer hvor hurtigt de små blodkar igen fyldes af blod). Hos en sund hest vil det tage et til to sekunder for tandkødet at skifte farve. Tager det længere tid, kan det være et tegn på dehydrering, chok eller blodtab.

6. Varme i hoven
Hestens hove skal normalt være kølige. Temperaturen kan variere med arbejde eller såfremt hesten står i solen, eller i en madras med stor varmeudvikling. Konstaterer man, ved at føle på hoven, at den virker varm, så kontroller temperaturen op mod de øvrige hove. En varm hov kan være tegn på betændelsestilstand. Ved mistanke om, der er noget galt i hoven, eller hvis hesten måske ligefrem er halt, er det en god idé at mærke efter pulsen i hestens ben. 

7. Væskekonsumering
Man regner med at hesten skal drikke 40 ml pr. kg kropsvægt i hvile. En ridehest, der vejer 500 kg, skal således drikke mindst 20 liter pr. døgn. Ved arbejde kan konsumeringen fordobles. Og husk i vintermånederne kan væskeindtaget aldrig erstattes af sne. Hesten skal konstant have adgang til frisk vand. 

8. Urinmængde og gødning
Urineringen skal foregå uden besvær og i en stråle med en klar lysgul farve. Det er normalt at urinen skummer, når den rammer jorden. Hesten afgiver ca. 5 liter pr. døgn. Dette varierer afhængigt af, hvor meget væske hesten indtager, og hvor meget den sveder.

Dette er blot et uddrag fra en artikel i Ridehestens magsin. Vil man læse hele artiklen, så find martsudgaven af magasinet Ridehesten fra 2016 frem, digitalt kan købes HER