6. plads til Volstrups Cody

31-12-2017 16:00

Sussi Hjort Hollensted

Avl

For bare tre måneder siden overtog den svenske toprytter, Douglas Lindelöw, den dansk avlede, Volstrups Cody. I fredags blev det til en 6. plads ved stævnet i Mechelen

Copyright Ridehesten.com
Volstrups Cody med dens tidligere ejer, Mille Bisgaard til JBK Horse Show i Odense i 2012
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag aften blev det i Mechelen til en 6. plads til den dansk avlede, Volstrups Cody e. Carlos/Corlando(opdr. Stutteri Volstrup) i klassen, Sport Vlaandren Grand PrixCsiw 5* med den svenske toprytter, Douglas Lindelöw som rytter. Douglas Lindelöw har redet Volstrups Cody i snart 3 måneder, og det resulterede altså i fredags til en 6. plads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stolt dansk avler
Den danske avler, Henning Jensen fra Stutteri Volstrup var stolt over stolt over præstationen.
- Det er vores tredje hest, som deltager i internationale stævner, og jeg må sige, at hver gang, så bliver man rigtig stolt. Volstrups Cody har altid haft talentet, så derfor er jeg rigtig glad for at se, at det nu for alvor bliver udnyttet, siger han. 

Ros til Mille Bisgaard
Det er den danske springrytter Mille Bisgaard, der har haft Volstrups Cody, siden den var 3 år. Hun solgte den til den svenske landsholdsrytter, Alexander Zettermann for 2 år siden. For 3 måneder siden skiftede Volstrups Cody så igen ejer til Douglas Lindelöw.
- Det er jo Mille Bisgaard, som har redet Volstrups Cody op og lagt en masse arbejde i den, så at den i fredags placerer sig så godt, er bestemt også et kæmpe cadeau til hende, slutter Henning Jensen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner