Nina Marie Villadsen
500-dages nedtællingen markeres ved, at Alltech, titelsponsor for WEG 2014, åbner sit 33. kontor i værtsbyen Cæn - det tredje kontor i Europa. Dertil afholdes der i disse dage, den 7.-9. april, møde for Alltechs officielle partnere i Cæn, hvor hele 33 virksomheder beskæftiget med ernæring til heste er samlet.
Søger frivillige
Samtidig søger Alltech frivillige hjælpere til det store arrangement - i alt 3000 frivillige søger arrangørerne. Kandidater skal være over 18 år og være både motiverede og stå til rådighed under arrangementet. Først vil 1.000 frivillige blive trænet til at hjælpe under test-events i 2013, mens endnu 1.500 til 2.000 slutter sig til i 2014. Kandidater skal igennem en registreringsproces, efterfulgt af et dybdegående informations- og træningsprogram. Rekrutteringen af frivillige starter i morgen, den 10. april.
Alltech FEI World Equestrian Games 2014 afholdes fra 23. august til syvende September 2014, og man forventer mere end 500.000 besøgende, 20.000 tilskuere på Cænzs d’Ornano Stadium til åbningsceremonien, 1.000 deltagere og mere end 1.000 heste fra 60 nationer. WEG afholdes hvert fjerde år og inkluderer otte discipliner; springning, dressur, military, kørsel, reining, voltigering, distance og para-dressur.
Kilde: Pressemeddelelse/Horsetalk
Se mere her.