Sanne Kolind
I dag var finaledag for pararytterne og de sørgede også for spænding igennem alle grader. Vinden påvirkede nogle af hestene, men alle ryttere blev på og gennemførte programmerne.
Grad Ia og Ib blev afviklet sammen og her blev den samlede vinder Stinna Tange Kaastrup på Horsebo Smarties. De red til samlet 149,445 point foran Line Munk Madsen på Alpe D’Huez med samlet 131,33 point efter de to afdelinger.
I grad II var det ligeledes den forsvarende danmarksmester fra sidste år der løb med sejren. Caroline Cecilie Nielsen og Leon sluttede samlet med 144,464 point. Tæt forfulgt af Anni Meijer på Countrymill Clarc der sluttede med 143,298 point.
3. pladsen og bronzen gik til Katrine Kristensen og Welldone Dallas med samlet 130,631 point.
I grad III var den en ren gyser om 1. pladsen. Men selvom Susanne Jensby Sunesen i dag blev slået af Annika Lykke Dalskov Risum, så rakte det samlede resultat alligevel til en 1. plads. Hun sluttede med samlet 149,582 point på hesten Thy’s Que Faire. Annika Lykke Dalskov Risum kom utrolig tæt på! Med hesten Aros A’Fenris sluttede hun med samlet 149,484 point.
Maria Bech Kofoed og Sir Salvador fik bronze med samlet 131,258 point.
I grad IV var der bestemt også spænding til det sidste. Henrik Ubbesen og Line Kongensgaard var en tæt duel efter gårsdagens klasse. De har begge dage vidst ridning i meget høj klasse og selvom Line i går rent med sejren, så måtte hun se sig slået på målstregen af Henrik, der efter kun 3 måneders bekendtskab med hesten Hotmani red et stort set fejlfrit kürprogram.
Henrik kan dermed kalde sig for dansk mester i grad 4 med samlet 146,683 point. Line Kongensgaard kom ind på 2. pladsen på hesten Laponio med 145,369 point, mens Ann Svelmøe Hansen sluttede med 135,405 point, som placerede hende på bronzepladsen.
Se alle resultater fra klasserne her:
Grad I
Grad II
Grad III
Grad IV