DM i voltigering til Esbjerg

18-11-2022 10:25

Charlotte Kusk Berwald

På stormødet i Tommysminde blev der både lavet reglementsændringer og besluttet hvem der skulle være vært for DM i 2023. Næste år skal voltigørerne kigge mod vest

Copyright Ridehesten.com
Voltigørerne er parate til at give den gas i Esbjerg næste år. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I år havde Vallensbæk Rideakademi værtskabet for DM i voltigering. Næste år skal landets dygtigste voltigører en tur til den jyske vestkyst, hvor Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985 står klar til at byde velkommen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

En erfaren klub
Det er absolut ikke første gang at rideklubben i Esbjerg skal være vært for voltigering på højeste niveau. Klubben skal næste år afholde både DM, DRF-mesterskabet samt LM i voltigering. Hele dette store stævne afholdes 15-17/9-2023 og klubben er allerede i fuld sving med planlægningen af dette store mesterskab. 

Copyright Ridehesten.com
Glade voltigører Foto: Privat

Plads til de kommende stjerner
Udover at de allerbedste skal kæmpe om medaljer af ædelt metal i Esbjerg, er der også plads til at de kommende stjerner kan få lidt mere erfaring. Til stævnet bliver der nemlig også afviklet et Landsmesterskab. Dette svarer niveaumæssigt til et distriktsmesterskab, men da der desværre er få voltigører i de forskellige distrikter, har man valgt at samle det til et enkelt mesterskab. På den måde kan morgendagens stjerner få mesterskabserfaring og samtidig være en del af det store stævne i Esbjerg. 

Copyright Ridehesten.com
Morgendagens stjerner Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner