3000 demonstrerede mod urimelig lovgivning

07-03-2014 10:23

Britt Carlsen

Med hestens velfærd i fokus under hele sin clinic gav Hasse Hoffmann tilskuerne et indblik i betydningen af godt horsemanship, og det er ikke det vi i hestesektoren oplever med vores lovgivning .- det rejste 3000 tilskuere sig for at markere

Copyright Ridehesten.com

Hasse Hoffmann underholdt 3000 tilskuere i Equsana Arena torsdag aften under Dansk Varmblods hingstekåring, og efter at have bragt tilskueren gennem 1800 træningstimer på godt et par timer ved at vise vejen fra unghest til Grand Prix, modtog han et stående bifald fra publikum.

I sin indledning talte Hasse Hoffmann om vigtigheden af hele tiden at holde hestevelfærden for øje, og bemærkede han, de krav som venter i Hesteloven ikke vil give forbedret velfærd. Og hertil kommer reglerne om transport, som heller ikke har haft betydning for velfærden for vores konkurence og avls-heste, men til gengæld har skabt frustration og usikkerhed omkring reglerne. 

Loven om Hold af heste skulle have været revideret i 2012, men det er endnu ikke sket. Og hesttejere frygter de stramme lovkrav som skal implimenteres i 2020 - regler om boksstørrelse og lysinfald, der ikke har nogen faglig begrundelse, men estimeres at koste hestesektoren 2,3 mia. kr. at efterkomme.

- De penge burde vi bruge til at øge hestevelfærden ved at bruge pengen på korrekt træning og uddannelse istedet for, bemærkede Hasse, og så bad han publikum rejse sig, såfremt de også var trætte af unødvendig regelrytteri, og det gjorde 3000 tilskuere. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner