Anna Pørtner
Midt- og Vestjyllands Politi har netop oplyst, at en 16-årig pige har mistet livet tidligere på dagen i en ulykke med en hest. Ulykken skete på stutteriet Stald Gavnholdt, der har adresse i Silkeborg Kommune. Det oplyser politiet til Ritzau.
Den 16-årige pige skulle ifølge Midt- og Vestjyllands Politi have trukket to heste over en gårdsplads, da den ene hest af ukendt årsag blev forskrækket og løb afsted med pigen hængende efter sig. Pigen var angiveligt forbundet med hestenes et træktov, og hun blev derfor slæbt efter hesten på en strækning over flere hundrede meter.
Politiet oplyser, at den 16-årige pige døde af sine kvæstelser efter hændelsen, og at ulykken skete mandag formiddag. I forbindelse med sagen blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at foretage undersøgelser, men umiddelbart har vagtchefen hos politiet ikke oplysninger om, hvorvidt pigen var ansat på stutteriet.
Kilde: DR.dk