Zibrandtsen 0,1% fra sejr

20-04-2023 11:32

Horses and Dreams Hagen: Dressurklasserne er godt i gang her i Hagen, hvor den første danske ekvipage allerede har været på banen. Anna Zibrandtsen åbnede dagen med en flot andenplads, kun et mulehår fra sejren

Allerede i går lagde Anna Zibrandtsen rigtig godt fra land i det tyske, da hun og Quel Filou e. Quaterback/ Stedinger blev placeret som nummer seks. Dermed var de blandt de 14 ekvipager som fik adgang til formiddagens Grand Prix Special i dag og her red ekvipagen deres bedste program til dato.

I deres kun tredje Grand Prix Special blev det til personlig rekord for ekvipagen, som red et flot program uden fejl. Det er tydeligt at den lysebrune vallak vokser med opgaven fra gang til gang og dommerne belønnede ekvipagen med 73,72%. Dermed lagde de sig i front med kun tre ekvipager tilbage, hvor de kort efter blev overgået med blot et mulehår og derfor endte på en fornem andenplads i den trestjernede Grand Prix-tur her i Hagen.

Gårsdagens vinder af Grand Prix, australske Lyndal Oatley sejrede også i dagens Grand Prix Special. Med Elvive e. Tuschinski/Blue Hors Don Schufro opnåede hun 73,83% og gik derfor akkurat udenom den danske ekvipage.

Trejdepladsen blev tysk da Laura StrobelValparaiso 6 e. Vitalis/Fürst Piccolo var den som kom nærmest Lyndal og Anna, da de opnåede 69,25%.

Klassens resultat.

Stævnet start - og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner