Mie Poulsen
Denne fredag er der blevet afholdt sadelkåring og 2-års bedømmelse af både dressur- og springbetonede hopper i Dansk Varmblod Region 1. Det foregik hos Vallensbæk Rideakademi, hvor temperaturerne i dag, til fordel for hestene, var faldet til lidt mere overkommelige temperaturer efter tre dage med over 30 graders varme.
Dagen startede med 2-års dressurbetonede hopper, hvor 14 hopper blev stillet til bedømmelse. Her blev følgende fem hopper udtaget til dagens finale:
Dagens bedste 2-års dressurbetonede hoppe, som også blev udtaget til Eliteskuet, blev kat. 130 - Daviné e. D’avie/Sezuan opdrættet og ejet af Henrik Hansen. De fire øvrige hopper i dagens 2-års finale blev ligeledes udtaget til eliteskuet.
Samtidig med fremvisningen af de 2-års dressurbetonede hopper blev de 2-års springbetonede hopper løssprunget i den anden hal. Her var tre hopper stillet til bedømmelse hvoraf én hoppe, Dior e. Dakar VDL/Chico’s Boy (opdr. Mie Nielsen og Theo de Vos), blev udtaget til dagens finale. I finalen blev hun udnævnt til dagens bedste 2-års springbetonede hoppe og udtaget til Eliteskuet.
Herefter var det tid til de 4-års og ældre dressurbetonede hopper. I alt 12 hopper var tilmeldt sadelkåringen i denne aldersgruppe og følgende tre hopper blev udtaget til dagens finale:
Af disse tre hopper blev Remember Me DWB e. Blue Hors Don Olymbrio/Sezuan (opdr. Lena og Rasmus Dalsgaard) udnævnt til dagens bedste 4-års og ældre dressurbetonede hoppe. Alle tre hopper blev desuden udtaget til Eliteskuet.
I den anden hal blev der, samtidig med rideprøven af de 4-års og ældre dressurbetonede hopper, afholdt sadelkåring for 3-års og ældre springbetonede hopper som først blev løssprunget og efterfølgende gik rideprøve. Af de 8 tilmeldte hopper, hvoraf én kun var til 1-dags afprøvning, blev følgende fire hopper udtaget til finalen:
Alle fire hopper blev i finalen udtaget til Eliteskuet, mens Kat. 111 - Clarima DWB e. Clarimo/Carmargue (opdr. Henrik Hansen) blev udnævnt til dagens bedste 3-års og ældre springbetonede hoppe.
3-års holdet af dressurbetonede hopper rummede et felt på 14 hopper der skulle sadelkåres. Heraf blev følgende to hopper udtaget til finalen:
Begge hopper blev udtaget til Eliteskuet og dagens bedste 3-års dressurbetonede hoppe blev Kat. 151 - Dina Holmklit e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir (opdr. Trine Udklit Sørensen).
Ridehestens fotograf har taget billeder hele dagen, se billederne på hjemmesiden i starten af næste uge.