Whitakers hold vandt GCL-kvartfinalen i Prag

22-11-2019 16:13

Camilla Tiefensee Schrøder

Global Champions Playoffs i Prag blev skudt i gang i går aftes med kvartfinalerne i Global Champions League. Miami Celtics bestående af William Whitaker, Michael Duffy og Shane Breen var det bedste af de i alt otte hold, der gik videre til semifinalen

Copyright Ridehesten.com
William Whitaker og RMF Cadeau de Muze fik en god start på GCL Super Cup i Prag i går. Foto: GCL/Stefano Grasso
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sammenlagt fire fejl på Uliano Vezzanis udfordrende bane blev det Miami Celtics, der løb med sejren i kvartfinalen af Global Champions League ved Prague Playoffs i aftes.
Den irske U25-rytter Michael Duffy lagde ud med en fejlfri runde på den 14-årige hingst Mullaghdrin Touch The Stars, hvorefter britiske William Whitaker gjorde ham kunsten efter med et harmonisk ridt på RMF Cadeau de Muze. Shane Breen og Ipswich van de Wolfsakker slap med fire fejl, selvom det var tæt på otte, da den 11-årige vallak tøvede på vej mod plankespringet med det tjekkiske flag, der ligesom sidste år var en udfordring for mange ekvipager.

På andenpladsen kom Cannes Stars med fem fejl, mens Chantilly Pegasus kom på tredjepladsen med otte fejl.

Se resultatlisterne med videoklip.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Berlin Eagles er ude
Otte ud af de tolv hold fra kvartfinalen er gået videre til semifinalen, som afvikles i aften kl. 20. Blandt holdene, der ikke gik videre, var Berlin Eagles, som Emil Hallundbæk har sprunget for i løbet af sæsonen. Danskeren deltager dog ikke ved stævnet i Prag denne weekend.
Svenske Malin Baryard-Johnson lagde ud med en nydelig fejlfri på H&M Indiana, men semifinalepladsen røg, da holdkammeraterne Christian Kukuk og Philipp Weishaupt fik tilsammen 29 fejl.
De tre ande hold. der ikke gik videre, var New York Empire, Doha Falcons og Hamburg Giants.

GCL Super Cup-semifinalen finder sted i aften klokken 20 og kan livestreames gratis på GCL's hjemmeside.
De seks bedste hold fra semifinalen går videre til finalen, som afvikles søndag fra klokken 15.30.

Udover Global Champions League Super Cup er der også den individuelle konkurrence, Global Champions Tour Super Grand Prix, hvor finalen afvikles lørdag aften fra klokken 20.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner