Werth afslører pensionsplaner for Don Johnson

07-05-2019 14:04

Dressurdronningen Isabell Werth annoncerede ved weekendens internationale stævne i tyske Mannheim, at fremtiden for Don Johnson snart står på pension

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Don Johnson ved EM i Herning i 2013

I over ti år har i Isabell Werth haft den nu 17-årige hannoveraner vallak Don Johnson under sine vinger og vundet utallige af internationale klasser. I følge Eurodressage har Werth ved CDI-stævnet i Mannheim sidste weekend, udtalt at vallakken snart går på pension. 

Johnny, som Don Johnson går under i daglig tale, er kendte for ofte at bukke rundt på opvarmningen med Werth, noget som han også gjorde i sidste weekend, hvor ekvipagen vandt både Grand Prix og Grand Prix Kür.

- På opvarmningen provokerede Johnny (red. Don Johnson) mig og gav mig næsten grå hår af hans bukkeri, fortalte en smilende Werth efterfølgende til Dressursport Deutschland. - Men på banen var han rigtig fin. Han kommer til at gå to eller tre gode stævner mere, hvorefter han vil komme til at nyde hans pension sammen med Satchmo. 

På nuværende tidspunkt ligger Werth og Don Johnson som nummer 16 på FEI's rangliste og selvom det aldrig blev til individuelle medaljer ved de store mesterskaber, var ekvipagen dog med på det sølvvindende hold ved EM i Herning i 2013 og ligeledes med på det bronzevindende hold ved EM i Aachen i 2015. Werth har også flere gange besøgt Danmark sammen med Johnny, senest ved World Cup Herning i 2017, hvor det blev til to andenpladser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner