Kristine Ulsø Olsen
Der var ikke de store overraskelser i dagens kür ved World Cup stævnet i Salzburg, hvor sejren endnu engang gik til Isabell Werth på Don Johnson FRH e. Don Frederico/Warkan. Til forskel fra i går, trak Werth fra sine konkurrenter ved at opnå en scorer på 84,125% hvilket var hele 3% foran klassens nummer to, Edward Gal på Glock's Voice e. De Niro/Rohdiamant som opnåede 80,900%. På tredjepladsen fulgte tyske Jessica von Bredow-Werndl med Unee Bb e. Gribaldi/Dageraad med 80,075%.
Igen i dag var der danskavlede heste til start. Smeyers Molberg (Tidligere Atterupgaards Molberg) e. Michellino/Rambo, opnåede med sin østrigske rytter Marcela Krinke-Susmelj 77,225%, hvilket rakte til en sjetteplads. Danske Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein på Fabienne e. Blue Hors Future Cup/Rubinstein indkasserede 72,575% og en niendeplads.
Se resultater HER