Sisther og Edward i topform

17-06-2010 08:56
Edward Gal og hoppen Sisther de Jeu åbnede CHIO Rotterdam ved at sejre i den nationale Grand Prix. Lige nu rider danskerne den internationale Grand Prix
Copyright Ridehesten.com
Vinderekvipagen (Foto: Ridehesten.com).

Gribaldidatteren Sisther de Jeu synes at være i storform lige nu. I sidste uge vandt hun den første runde af det hollandske dressurmesterskab for seniorer med Edward Gal, som til finalen sadlede om og vandt med sin førstehest Moorlands Totilas ligeledes e. Gribaldi. Igår vandt ekvipagen den nationale Grand Prix på førstedagen ved CHIO Rotterdam, hvor Edward Gals partner Hans Peter Minderhoud blev toer med den kårede hingst Tango e. Jazz og australske Brett Parbery, som træner hos Edward og Hans Peter i Harskamp, blev nr. 3 med hesten Victory Salute. Med Sisther de Jeu scorede Edward Gal intet mindre end 73,404% i denne Grand Prix foran Hans Peter med 70,760% og Brett med 69,726%. Kl. 8.30 idag gik starten til den internationale Grand Prix klasse, hvor danske Jeanette Sund rider netop nu. Lars Petersern har startid kl. 10.54 og Anne Troensegaard kl. 12.15.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner