Thomas Bach Jensen
Den 5-årige hannoveranerhingst Lissaro van de Helle e. Lissabon / Matcho AA / Garibaldi II (opdr. Jürgen Dittmer, Neuenkirchen) har trods sin unge alder en forbilledlig karriere bag sig. Han var præmiehingst ved kåringen i Verden og vandt sidenhen 30-dages testen i Münster-Handorf. Han har som 3-, 4- og 5-årig vundet Bundeschampionatet i dressur under tyske Claudia Rüscher og vandt sølv i 5-års klassen ved UVM i Verden i 2010. Han er ud af en succesfuld hoppestamme og hans egen mor er således også mor til kårede hingste efter Graf Sponeck og Contendro I. Det meddeles, at selv om Lissaros nye hjem bliver Harskamp i Holland, så vil han fortsat stå til avlstjeneste igennem hingstestationen Rüscher-Konermann i Greven, Tyskland. Med en sølvmedalje ved UVM i 2010 kan man vel nok regne med, at Edward forsøger at avancere Lissaro van de Helle til guld ved UVM 2011 i Verden.