Britt Carlsen
Forud for og efter Grand Prix'en ved World Equestrian Games i Normandiet var der store spekulationer om, hvorvidt verdens mest vindende dressurrytter, tyske Isabell Werth ville tage individuelt metal på den helt ekseptionelle, men endnu urutinerede hoppe Bella Rose. Hoppen dansede gennem Grand Prix-klassen med en udstråling og en sikkerhed, som gav tilskuerne gåsehud og man begynte at tænke: kan denne 10-årige hoppe med rutinerede Werth på ryggen true Vallegro/Dujardin?
Sådan skulle det ikke gå. Elegante 10-årige Bella Rose, der blev bedste tyske hest i holdkonkurrencen, hvor de opnåede en andenplads i Grand Prix klassen efter OL-guldvinder Valegro, måtte trækkes fra konkurrencerne ved VM, da hoppen havde fået en sålknusning.
- Det har ramt os helt ud af det blå, og jeg er dybt skuffet. Selvfølgelig løber vi ingen risiko med hoppen, hun er vores absolutte prioritet, så derfor har jeg besluttet at trække hende fra Specialen. Også den tyske landstræner Monica Theodorescu er dybt skuffet, ikke mindst på Isabells vegne. Sådan skrev vi på Ridehesten.com under WEG. I Odense kunne Isabell overfor Ridehesten bekræfte, at Bella Rose igen er topfit.
- Hun var igang få dage efter WEG igen, det var bare en hovknusning, der skyldes en anden silikonepakning, end den min smed normalt bruger. Isabell var natruligvis lettet over, at hoppen hurtigt var fit igen, men samtidig ærgerlig over at miste muligheden for at opnå individuelle medaljer ved WEG i år. Som man kan læse på Werths hjemmeside, så lykønskede hun sine holdkammerater med deres flotte resultater ved VM, dobbelt individuelt sølv til Helen Langhanenberg og bronze til Kristina Sprehe. - Det er meget mere spændende at stå ved bariere end selv at ride, kan jeg bekræfte, skriver hun.