Warm Up i gang på Vilhelmsborg

05-12-2010 10:29

Stine Gertsen

Igår gik det for anden dag løs ved Danish Christmas Show’s Warm Up-stævne. Hestene lagde ud, hvorefter ponyerne indtog den store arena på Vilhelmsborg.

I hestenes LA2** blev vinderen i går Camilla Knudsen på Litas-Star. Ekvipagen red en hurtig og flot fejlfri runde og endte i tiden 52,50 sek. Maria Bro Pedersen og Royal krydsede målstregen 2,41 senere og sikrede sig dermed andenpladsen. Lørdagens sidste heste-klasse, MB2**, havde 22 ekvipager til start, hvoraf fire sluttede med 0 fejl i både hovedrunde og omspringning. Den hurtigste af dem var Tine Rytter, som sammen med Assendruplunds Cayman red en lyn-hurtig anden-runde. Den var mere end hele 4 sekunder hurtigere end klassens to’er. De endte nemlig på 26,19 sek., mens Anne Mette Meyhoff og Drago 98 red i tiden 30,71 sek. Lørdagens første pony-klasse var LB2** for kat. 3. Her var det Caroline Schaarup-Kjær og Celina der vandt, i det at de red omspringningen i tiden 23,25 sek. For kat. 2, var det ponyen Stjerne med Julie Kjærsgaard i sadlen, der kunne tage hjem med førstepladsen. Efter to fejlfrie runder stoppede uret på 22,02 sek. Samme klasse for kat. 1, vandt Sofie Østergaard Jensen og Buster, som de hurtigste af de 45 ekvipager, som stillede til start. Deres tid i anden runde blev 22,62 sek. LA for kat. III vandt Stevald Bøje Nielsen på Toftegårdens Kimbo, for kat. II blev det Dinna Lund Joensen og Ditte og kat. I Cecilie Falk Magnussen med Minjetta. Sent i går aftes konkurrerede ponyrrytterne i MB i for kat. II + III vandt Martha Søgård Hansen og Merry Music, mens MB'en for kat. II, dagens sidste klasse, havde sejr til Emma Bachmand Jensen på Anemone.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner