Danske talenter i Neeroeteren

23-11-2013 12:55

Der er allerede godt gang i weekendens internationale springstævne i belgiske Neeroeteren, og de unge danske springryttere har allerede opnået flere placeringer

Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og Qunnie - her ved DM tidligere i år.

Der er flere danske ryttere til start ved CSIJPCH-stævnet i Neeroeteren, Belgien, denne weekend og det er allerede blevet til syv placeringer.

I junior-klassen (125 cm) blev det til en ottendeplads til Sebastian Olesen på Cuba med nul fejl i omspringningen i tiden 30,67 sek., mens Mathilde Christine Toyberg på Willson kom ind på en 14. plads efter en fejlfri omspringning i tiden 34,22 sek.

Danskerne var rigt repræsenteret i pony-klassen (125 cm), hvor det blev til en femteplads til Helena Skare Viller på Cragghouse Griff efter en fejlfri omspringning i tiden 35,06 sek. Lige efter hinanden på niende- og tiendepladsen kom henholdsvis Clara Hallundbæk på Saorsie med nul fejl i omspringningen i tiden 40,23 sek. og Benedikte Rie Truelsen på Strattonstown Nearly Gone, som også var fejlfri i omspringningen, i tiden 40,51 sek. Endelig kom Sofie Rask Thomsen på Nørlunds Pokemon gennem omspringningen med fire fejl i tiden 37,14 sek., hvilket rakte til en placering som nummer 13.

Endelig er det også blevet til en flot tredjeplads til Benedikte Rie Truelsen på Qunnie i en children-klasse (120 cm) efter en fejlfri runde i tiden 55,88 sek.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner