Thomas Bach Jensen
Med 17 hingstekandidater til forbesigtelsen er KWPN-hingsten Vivaldi e. Krack C / Jazz den klart stærkest repræsenterede faderhingst efterfulgt af Uphill e. Oscar / Apollonius xx. Blandt de dressurbetonede hingste står den tidligere fløjhingst Ampere e. Roussou / Flemmingh med 12 sønner, Apache e. UB40 / Krack C og Bordeaux e. United / Gribaldi begge med 11 sønner til forbesigtigelse i KWPN. Flere danskejede faderhingste er at finde blandt dressurhingstene, nemlig Blue Hors Don Schufro med to sønner og med hver én søn Blue Hors Don Romantic, Fürstenball, Blue Hors Romanov og Blue Hors Zack. Danske hingste som Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Don Romantic, Blue Hors Hotline og Stravinsky xx står alle som morfar til en hingst. Blandt de springbetonede hingste står faderhingsten Carambole e. Cassini I / Concerto II i front med 8 sønner efterfulgt af Cardento e. Capitol I / Lord (7) og Carthino Z e. Carthago Z / Amor (7). KWPN hingstekåringen finder sted i 's Hertogenbosch den 30. januar til 2. februar 2013.