Blue Hors Viconte til USA

20-02-2024 12:02

Vivaldi-sønnen og avlshingsten Blue Hors Viconte tager hul på et nyt kapitel, da han er solgt til USA og fremover skal rides af Elizabeth Bortuzzo

Copyright Ridehesten.com
Ulrik Falbe-hansen og Blue Hors Viconte ved åbnet hus i 20223. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Blue Hors har i dag offentliggjort at avlshingsten Blue Hors Viconte e. Vivaldi/Sandro Hit skal en tur over atlanten, da han er solgt i USA. Viconte er kåret i Dansk Varmblod, Hannoveraner samt Oldenburger Verband og hans mor er helsøster til verdenskendte Poetin, som er dobbelt bundeschampionatsvinder, 6-års UVM-vinder og solgt for 2,5 mio. €. Flere af Poetins helsøstre er hingstemødre, og en af dem er Vicontes mor. Hans mormor, elitehoppen Poesie, er mor til de kårede hingste Samba Hit I-V og mormor til Quaterback m.fl. Blandt utallige succesfulde sportsheste har hoppestammen leveret dressurheste op til Grand Prix.

Siden 2020 har Viconte været en del af Blue Hors, hvor han blandt andet har været redet af Cristian Tudela Ruiz og senest Ulrik Falbe Hansen. Frem bliver hans nye rytter og ejer Elizabeth Bortuzzo, som er en erfaren rytter der både har vundet USDF Bronze, Silver, Gold og Diamond. Hun har regelmæssigt deltaget i FEI 4-års klasserne og helt op til Grand Prix-niveau. I 2023 kvalificerede og konkurrerede Elizabeth med alle tre af hendes heste ved Festival of Champions.

Sammen med  Mark Paul driver Elizabeth en ridecenter I Frenchtown og glæder sig til at byde Viconte velkommen til sit nye hjem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner