Anna Pørtner
Dansk Varmblods springhesteprogram blev iværksat i 2004 i forbindelse med specialisering af avlen i enten dressur eller springning. Formål med springhesteprogrammet er at systematisere, udbygge og forbedre Dansk Varmblods avl af springheste. Målet er, at Dansk Varmblods avl af springheste skal placere forbundet blandt de fem bedste avlsforbund i verden på WBFSH’s ranglister.
For at nå dette mål blev der oprettet en specialafdeling for avl af springheste, som er en integreret del af Dansk Varmblods avlsprogram i øvrigt. I springhesteprogrammet tilstræbes et kvalitativt højt niveau, og kun heste med exceptionelle springegenskaber, som er ud af en avlssikker springafstamning kan optages.
Registrering og avlsgodkendelse i springhesteprogrammet
Heste kan registreres i springhesteprogrammet på følgende måder:
Avlsgodkendelse i springhesteprogrammet forudsætter:
Optagelse i springhesteprogrammet
Der kan søges om optagelse én gang årligt, hvor avlsledelsen gennemgår ansøgningerne. Ansøgningsfristen er 1. oktober og det er gratis at søge. Der ansøges via Dansk Varmblods hjemmeside, hvor der er et ansøgningsskema.
I hestedatabasen påføres springhestelogoet på heste i springhesteprogrammet. Endvidere påføres hesten og dens eventuelle optagede slægtninge springhestelogoet i alle katalogudtræk fra Dansk Varmblod. Føl, der fødes ind i programmet, får endvidere springhestelogoet påført i hestepasset (når muligheden forelægger).
Ældre heste, der optages i springhesteprogrammet, kan få påført springhestelogoet i hestepasset mod betaling af et gebyr, såfremt hestepasset indsendes til SEGES.
Grundlæggende krav for optagelse
For optagelse af hopper skal mindst ét af nedenstående kriterier opfyldes
Avlsledelsen kan i særlige tilfælde optage hopper i springhesteprogrammet, hvor andre forhold gør dem særligt attraktive. Endvidere kan avlsledelsen til enhver tid nægte at optage en hoppe i springhesteprogrammet, selvom den opfylder de angivne kriterier.