Anna Pørtner
Traditionen tro inviterer Landsudvalget for Heste og SEGES Innovation nu til den årlige Hestekongres, hvor blandet andet formanden og chefkonsulenten vil fortælle om det, der sker i hesteverdenen lige nu, ligesom der inviteres til en faglig eftermiddag med spændende oplæg. Hele dagen kommer til at handle om fokus på hestevelfærd og aktuelle emner.
Programmet for dagen starter klokken 10.00, hvor formand for Landsudvalget for Heste, Per Andersen og chefkonsulent hos SEGES Innovation, Jørgen Kold vil komme med deres beretninger, hvor du har mulighed for at blive opdateret på det foregående år samt høre, hvordan deres perspektiv for det kommende år lyder. Herefter er der lagt op til en spændende debat med udgangspunkt i formanden og chefkonsulentens beretninger. Efterfølgende er der frokost, hvorefter en spændende eftermiddag venter deltagerne.
Eftermiddagen byder nemlig på spændende oplæg, der blandt andet omhandler velfærd i brugen af heste til sport. Her vil Bengt Holst, formanden for Det Dyreetiske Råd holde oplæg, hvorefter en paneldebat bestående af Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, Julie Fjeldborg, formand for Hestens Værn, Kimi Nielsen, formand for Dansk Ride Forbund, Jan Pedersen, formand for Dansk Varmblod samt Steen Bo Larsen, formand for Den Danske Dyrlægeforenings faggruppe Hest samles for at debattere følgende emne: "Hvordan skal fremtiden med heste i sport se ud".
Efterfølgende inviteres deltagerne til eftermiddagskaffe, hvorefter sidste etape af dagen skydes i gang. Her vil fire højaktuelle emner blive præsenteret, der lyder som følger:
Hestekongressen finder sted lørdag den 25. januar 2025 på Comwell i Kolding. Prisen for måde årsmøde og den faglige eftermiddag lyder på 475 kroner, eller 350 kroner, hvis du er studerende. Hvis du blot ønsker at deltage i den faglige eftermiddag, er prisen 250 kroner eller 200 kroner, hvis du er studerende.
Læs meget mere om Hestekongressen 2025 her.
Tilmeld dig Hestekongressen 2025 her.