Militarydag på Dalum Landbrugsskole

12-03-2008 10:58

Maja Golles

1. marts afholdt Militaryudvalget under DRF årets militarydag på Dalum Landbrugsskole med over 70 deltagere, som mødte op med en forventning om en lærerig dag om militaryhestens holdbarhed.

Et panel bestående af 4 dyrlæger og en smed skulle via deres forskellige oplæg inspirere og dygtiggøre de mange fremmødte militaryryttere. Den første oplægsholder, dyrlæge Nana Luthersson, fik endnu engang slået fast at militaryhesten grundlæggende har brug for store mængder hø eller wrap og knap så mange stivelsesprodukter som korn. Autoriseret beslagsmed Poul Erik Gade havde mange gode praktiske ideer til en forbedring af militaryhestens hove, et emne der frembragte mange spørgsmål fra salen. Om eftermiddagen indviede dyrlæge og kiropraktor Maja Guldborg tilhørerne i kiropraktikkens principper og nødvendighed hos heste, der udsættes for store fysiske anstrengelser. Jan Ladewig, dyrlæge og professor ved Landbohøjskolen, havde et meget spændende oplæge om hestens frygt- og flugtreaktioner, aspekter der er meget vigtig hos en militaryhest. Til sidst kom dyrlæge Vibeke Rasmussen ind på hestens træning og genoptræning således at hesten undgik at blive træt og skadet, et emne der er topaktuel, da der er større risiko for farlige styrt i forbindelse med ridning af en udmattet hest! Efter oplæggene var der en livlig spørgelyst fra salen og mange fik besvaret spørgsmål fra den daglige fodring og træning af deres militaryheste. Sidst på dagen blev årets militarypersonlighed hædret og der var ingen tvivl om at dansk militarysports Grand Old Man Johan, Iversen er en beretiget vinder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner