Video: Sir Heinrich, Zikade og Equitaris nye bundeschampioner

07-09-2014 10:26

Ved Bundeschampionatet i Wahrendorf er nye mestre blandt de 4-årige og 5-årige heste fundet. Se dem her

Blandt de 4-årige hopper og vallakker stod Zikade øverst. Trakhnerhoppen e. Singolo/Tambour blev redet af Dorethee Schneider og høstede sin højeste karakter, 9,5, i trav. Find alle resultater af finalen for 4-årige hopper og vallakker her og se et ældre klip af Zikade herunder.



9,5 i trav blev der også uddelt til Equitaris. Westphalerhingsten e. Estolar/Rubiloh, redet af Wibke Hartmann-Stommel, vandt finalen for 4-årige hingste. Se alle resultater af klassen her og Equitaris' ridt her:
 



Hos de 6-årige heste, er den nye bundeschampion Sir Heinrich, der som navnet antyder er efter Sir Donnerhall med Fürst Heinrich som morfar. Den blev redet af Anja Wilimzig og modtog et gennemsnit på 8,7 point fra dommerne. Sir Heinrich er en kåret hingst, der er hjemmehørende på statsstutteriet i Wahrendorf - her ses dens finaleridt:



Se hele resultatet af 6-års klassen her.

I Wahrendorf springchampionatet for 7-årige heste gik sejren til Conquest e. Caretino/Quidam de Revel, redet af Mario Stevens. Se alle resultater af klassen her.

I dag afvikles finalerne for 3-årige hingste, 3-årige hopper og vallakker og 5-årige heste. Find alle resultater fra Wahrendorf her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner