Video: Belantis og Baccardi brillierer

07-09-2014 22:25

Ved Bundeschampionatet er der søndag blev fundet en stribe nye championer i både springning og dressur. Se dem her

Copyright Ridehesten.com

Hos de 5-årige dressurheste hedder den nye bundeschampion DSP Belantis e. Benetton Dream/Expo'se - hingsten, som tidligere på året gjorde sig bemærket ved UVM i Verden. Den fik både 9,5 for skridt og trav og 9,2 i gennemsnit. Find alle resultater af 5-årsfinalen her og se Belantis ved Bundeschampionatfinalen herunder.



To år yngre Special Diva Old sejrede i Bundeschampionatet for 3-årige hopper og vallakker. Hoppen er e. Sir Donnerhall/Diamond Hit, stambogsført i Oldenburg Verband og blev af Heiki Klausing redet frem til blandt andet 9,5 i galop. Klassens resultat ligger her.

I 3-årsklassen for hingste hed sejrherren Baccardi. Westphalerhingsten e. Belissimo M/De Niro kan ligne en ny superstjerne - den spadserede sig til blandt andet en stribe 9-taller og et 10 for skridt. Se hele resultatet her og et ældre klip af Baccardi her:



På springhestesiden vandt hingsten Caroly Bundeschampionatet for 5-årige. Med Bastian Freese i sadlen fik oldenburgerhingsten e. Calido I/Contendro I først 9,2 og derefter 9,6, hvilket gav en total sum på 18,8 og en klar sejr. Se hele resultatet her. Herunder er et videoklip af Caroly som 4-års:



Hos de 6-årige springheste hoppede Coco Berlini op på den øverste podieplads. Det drejer sig om en westphalerhoppe e. Caspar/Quidam de Revel. Hele resultatet af 6-års klassen kan findes her.

Find alle resultater af Bundeschampionatet her.
 

Mille Albinus Hjermitslev

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Mille Albinus Hjermitslev