Hingsteforbesigtigelser i Tyskland

29-08-2018 15:54
Avl

Sommerens hoppe- og følskuer ligger nu bag os, og nu gælder det bl.a. championater og snart egnethedstest. I Tyskland er Bundeschampionatet i fuld gang, og det gælder også de tyske hingsteforbesigtigelser, der afvikles over de næste par måneder

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens det tyske Bundeschampionat i Warendorf for heste og pony i discipliner som dressur, springning, military, kørsel mv. netop er startet i dag og fortsætter ugen ud, så er de tyske hingsteforbesigtigelser også slået i gang, og det er Holsteiner Verband, der allerede er i gang med terminerne 20.–23. og 27.–28. august i Elmshorn. Holstenerforbundets hingstekåring finder sted den 1.-3. november 2018.

I Hannoveranerforbundet skal kåringskommissionen besigtige omkring 400 hingste på 18 forskellige steder og datoer i perioden 4.-13. september, hvor ca. 100 hingstekandidater af årgang 2016 vil blive udtaget til hingstekåringen, der finder sted den 24.–27. oktober 2018 i Verden. Se de tilmeldte hingste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsteforbesigtigelsen i Oldenburgerforbundet finder for OS (springheste) sted den 9.–11. oktober og for OL (dressurheste) sted den 12.–15. oktober 2018, mens hingstekåringen finder sted den 22.–24. november 2018 i Vechta.

Direkte efter hingstekåringen i Vechta holder Westfalerforbundet hingstekåringen i Münster-Handorf den 26.–28. november 2018, og forud for denne kåring finder Westfalerforbundets hingsteforbesigtigelse sted den 14.–17. oktober i Münster-Handorf.

Ved ovennævnte fire tyske hingstekåringer vil Ridehesten.com have en udsendt rapporter. Desuden afholder det tyske trakehnerforbund hingstekåring den 18.-21. oktober 2018 i Neumünster, og dertil er der udtaget tre danskavlede hingste: Bacchus e. Millennium/ Okavango fra Stutteri Egedahl v/Helle og Ebbe Jørgensen, Preussen Party e. Ivanhoe/ Connery fra Kaj Olesen og Luxus Selsø e. Schwarzgold/ Kostolany fra Stutteri Selsø v/ Janus Haubroe & Camilla Qvistgaard.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner