Video: Sådan får du mere sikkerhed i rideskolen

06-12-2018 10:12

Marie Helene Rigård Rohleder

Mindre stress hos elevhestene minimerer risikoen for ulykker i rideskolen. Det er formålet med kurset “I harmoni med skolehestene”, som Ute Lehmann og Helle Knudsen afholdt på Favrskov rideklub.

 

Copyright Ridehesten.com
Ute Lehmann træner med en elevhest i Favrskov Rideklub.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi ønsker at give elevhestene en mindre konfliktfyldt og stresset hverdag ved hjælp af ensrettet håndtering.

Sådan lød åbningsreplikken fra Ute Lehmann og Helle Knudsen, da de startede kurset “I harmoni med skolehestene” på Favrskov Rideklub ved Hadsten Ridecenter i november måned.

Undervisere, staldpersonale og bestyrelsen var inviteret til tre inspirerende og lærerige dage sammen med hestetrænerne Ute Lehmann og Helle Knudsen.

Copyright Ridehesten.com
Horse in Harmony-træner Julie Hoffmann træner med elevhestene.

Ute Lehmann arbejder efter sit træningsprogram Horse in Harmony, og hun har trænet heste på fuld tid i 22 år. Læse mere her.

Helle Knudsen driver til daglig firmaet Den Hele Ekvipage med den dertilhørende Horse in Harmony-rideskole, og så er hun ophavskvinden bag det årlige DHE Træf. Læs mere her.

– Velfærden hos vores rideskoleheste skal prioriteres højere. Elevhestene er vores dyrebareste redskab. Der er dem, som uddanner fremtidens hestefolk, fortalte Helle Knudsen på kurset.

Se video og hør interview med trænerne her:

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jordarbejde er ligeså vigtigt som ridning
Elevhestene er rideskolens vigtigste medarbejdere. Derfor skal vi passe godt på dem. Ensrettet håndtering er en af grundstenen til vedligeholdelse og velfærd for elevhestene, mener Helle Knudsen og Ute Lehmann.  

– Grundtræning er basis for alt. Det er vigtigt at have retningslinjer og ens signaler for basisøvelser som at gå frem, stoppe, bakke og dreje ved let signal. Det mindsker forvirringen hos elevhestene og øger dermed sikkerheden for både hest og menneske, siger Helle Knudsen.

Copyright Ridehesten.com
Helle Knudsen (th) fortæller ivrigt om træningsmetoderne til publikum.

På kurset “I harmoni med skolehestene” arbejdede deltagere og trænere kun fra jorden af. De havde udvalgt 10 elevheste, som deltagerne fik støtte og vejledning i at træne i basisøvelser, som at gå, stå, bakke og dreje ved let signal.

Derudover blev der også arbejdet mere specifikt med enkelte problematikker hos udvalgte elevheste. Eksempelvis ponyen Tulle som kan være svær at lægge sadel på.

Copyright Ridehesten.com
Horse in Harmony-træner Katja Jensen træner elevhesten, så den slapper af omkring opsidningsskamlen.

I dette tilfælde lavede Ute Lehmann en demo, hvor hun stille og roligt startede med at få Tulle til at slappe af ved berøring af et sadelunderlag.

– Jeg starter med at invitere Tulle til at komme hen og se på underlaget. Derefter øger jeg berøringen med underlaget, men hele tiden i Tulles tempo. Jeg bestemmer, hvilken øvelse vi skal lave, men hesten bestemmer tempoet. Det vigtigste træningsredskab er tid, siger Ute Lehmann.

Læs meget mere om arbejdet med elevhestene og træningsmetoderne i temaet “Sikkerhed i rideskolen” i decembernummeret af Ridehesten 2018. Køb det her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner