Mathilde Brejner
For langt de fleste begynder livet som rytter, mens man stadig er barn. Sådan gik det dog ikke for Robert Ørsted. Han stiftede bekendtskab med hesteverdenen for første gang, da han som en fuldvoksen mand på 30 år sad på tilskuerpladsen til World Equestrian Games (WEG). Herfra har tingene udviklet sig, så i dag kan Robert på trods af sin sene start kalde sig FEI-rytter i distanceridning, og så er han i øvrigt også den, der altid har overskud til at give en hjælpende hånd til andre.
Der skete et eller andet med Robert Ørsted, da han fra tilskuerrækkerne så den ene stjernepræstation efter den anden under WEG i Stockholm i 1990. Der var simpelthen noget, der fangede ham helt inde i kernen. Egentlig var den 30 år gamle Robert Ørsted slet ikke interesseret i heste og hestesport, men med sin nye, hesteinteresseret kæreste, Helle Vistisen ved sin side, blev han alligevel overtalt til at tage med til WEG. Det skulle senere vise sig, at det valg førte Robert Ørsted af en lige motorvej direkte ind i hesteverdenen.
Volter og overgange på elevhold
Robert Ørsted og Helle Vistisen brugte to uger som tilskuere under WEG. Da de kom hjem igen, gik Robert Ørsted direkte op på den lokale rideskole i Holte, hvor han blæste højt og flot på ridesportens omdømme som en pigesport. Han meldte sig ind på rideskolens elevhold, hvor der blev terpet volter og overgange. Robert Ørsted havde sat sig for, at han både ville blive en gedigen rytter med indføling over for hesten samt et hestemenneske med viden om hestesporten – og han var villig til at kæmpe for at nå sit mål.
Robert Ørsted tilegnede sig allerede helt fra starten viden om hestesport som banepersonale til springstævner og senere som formand for rideskoleudvalget og ansvarlig for hjælpere til springstævnerne fra klub- til landsstævner på Holte Ride Klub (HRK.)
Lykken er at være hesteejer
Et par år gik på den måde, men så kunne Robert Ørsted mærke, at han fik brug for flere udfordringer. Derfor købte Robert og Helle deres egen hest. Med den begyndte en perlerække af springkonkurrencer for Robert og hans kæreste, som bare fik appetit på mere og mere, og derfor også meldte sig som forhindringsdommere til militarystævner samt som banedommere til internationale stævner i Bernstorffsparken.
Det næste naturlige spring var, at parret købte deres egen gård med plads til heste. Med basen på plads nær naturen i det jyske begyndte Robert Ørsted at få mere og mere lyst til at stifte bekendtskab med distanceridning. Han anskaffede sig i første knabstrupperen Casper, men derefter kom der også en araber til, som blev Robert Ørsteds svendestykke forstået på den måde, at han selv stod for at ride den til. Araberen Lillev har Robert Ørsted redet nogle FEI-stævner i distanceridning på, så de mange års intensive læreproces for Robert Ørsted blev manifisteret i, at Lillev og han sammen kan klare alverdens udfordinger, fordi tillid og grundtræning er på plads hos hans hest - som han selv har trænet helt fra bunden.
– Som rytter lytter Robert altid til hesten. Han lægger en plan for hesten både for hele sæsonen og for det enkelte ridt, siger hans kone, Helle Vistisen, som selv er rytter og hestemenneske.
I dag kan Robert Ørsted og Lillev bryste sig af, at de har gennemført hele 21 distanceridt sammen. De har til dags dato aldrig oplevet, at de måtte afbryde ridtet eller udgå. Med begge sine to heste – knabstrupperen Casper og araberen Lillev – har Robert Ørsted en gennemførselsprocent på over 90 %.
En kompromisløs rytterkammerat
– Robert er virkelig en rytterkammerat, som ikke er bleg for at hjælpe til, hverken når det gælder om at ride sammen med nye ryttere, som skal ind i tingene eller, hvis der opstår en situation ude på ruten, som kræver en hjælpende hånd, siger Helle Vistisen.
Der var eksempelvis den gang, hvor en equipage styrtede under et distanceridt. Hesten rev sig løs og løb væk, men Robert Ørsted satte resolut efter den på en jagt, som gik gennem krat og på snoede stier. Robert Ørsted fik fanget den oprevne hest, som han bragte tilbage til rytteren. Robert og rytteren, som netop havde haft et styrt, krydsede senere målstregen sammen. For Robert Ørsted besluttede, at han ikke ville forlade hest og rytter oven på den ubehagelige oplevelse – også selvom det kostede ham tid.
Det er imidlertid ikke nok for Robert Ørsted at være rytter og rytterkammerat. Nej, manden med de mange kasketter er også official til distanceløb, hvor han med sit naturlige overblik, sin erfaring og sit vågne sind har været med til at forebygge mange ulykker. Blandt andet har han været kvik, hvis han har spottet heste, der havde akut behov for dyrlægehjælp.
– Robert er virkelig god til at spotte nye og urutinerede ryttere på stævnepladsen, som er usikre på, hvad de skal eller har brug for en hjælpende hånd. Her er Robert primusmotor i at kontakte dem og få dem godt i gang med med distancesporten, fortæller Helle Vistisen, som fremhæver, at hun synes, at Robert er med til at skabe en venlig og behagelig stemning ude på stævnepladsen samtidig med, at reglerne overholdes.
Eventyret stopper ikke endnu
Robert Ørsted sørger løbende for, at han holder en finger på pulsen ved at deltage i samlinger hos Dansk Ride Forbund, hvor han sparrer og udveksler erfaringer med andre officials, så han hele tiden ved, hvad der foregår inden for distanceridning. Han har blandt andet været dataindsamler i en undersøgelse om udstyr, som skulle hjælpe ryttere og heste til at performe bedre. Sidst, men ikke mindst, så har Robert Ørsted også gennemført en DRF Træner 1-uddannelse, fordi han gerne vil være i betragtning til at tage FEIs endurance trainer-uddannelse.
Robert Ørsted er i sandhed en mand med mange jern i ilden, som på trods af sine 58 år fortsat brænder kompromisløst for ridesporten og for at være et godt forbillede for de kommende generationer.
