Victoria og Brooklyn stjal showet i U25 ECCO Cup-finalen (video)

28-11-2021 22:01

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Victoria Vallentin og Josefine Hoffmann var storfavoritter til at hive sejren hjem, men det blev Victoria der i sidste ende leverede et overbevisende ridt, og kunne trække i ECCO Cup-vindertæppet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en hel dag med flotte kür-programmer, blev det til sidst U25 rytterne der fik lov til, at slutte ECCO-cup-weekenden af med deres Grand Prix Kür. 

Den regerende danmarksmester, Victoria E. Vallentin og Brooklyn e. Hogwart/Baldini II gentog gårddagens succes, og leverede en overbevisende kür, hvor hun indkasserede flere 8-, og 8,5 taller for hendes piaff og passage. De endte med et resultat på 79,000%, og slog fast, at gårdsdagens førsteplads ikke var en tilfældighed. Hør Victoria fortælle mere om weekenden nederst i nyheden. 

Med klap ned af den sidste midterlinje og et begejstret publikum, kunne Josefine Hoffmann og 17-årige Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup), glæde sig over en andenplads, og en flot score på 76,833%. På trods af lidt usikkerhed i piaff og piaff-passage overgangene, indkasserede ekvipagen flere 8-taller og et 9 tal i sværhedsgrad. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Karoline RohmannJakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador xx (opdr. Jan og Karine Koefoed-Nielsen), forblev på gårdsdagens tredjeplads. De leverede et flot og flydende program, hvor piaff og passgen svingede i takt med hip-hop-tunes. Hun blev belønnet med en score på 74,833%.

Se resultatet af klassen her.

Se alle start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner