Vicky og Dejo placeret i Kamp-Lintfort

12-04-2015 22:46

Danske Vicky Mathiesen og Dejo red sig gennem tre discipliner frem til en placering i CIC1* ved det internationale militarystævne i Kamp-Lintfort, Tyskland, denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Vicky Mathiesen og Dejo ved NM på Flyinge 2013.

Vicky Mathiesen og Dejo lagde ud med 58,70 strafpoint i dressuren, hvilket placerede dem på en foreløbig 24. plads i klassen. Stærkeste ekvipage i dressuren var belgiske Jarno Debusschere på Aristo 100 med 44 strafpoint.

På springbanen avancerede Vicky og Dejo til en foreløbig 15. plads med 59,70 strafpoint, mens ekvipagen i spidsen fortsat var Jarno og Aristo 100, nu med 50 strafpoint.

Den belgiske føring skulle vise sig at holde helt i mål, da ekvipagen kom gennem terrænet uden fejl og derfor endte på bare 50 strafpoint. Vicky og Dejo havde også en god tur i terrænet og kom i mål med bare to strafpoint, hvilket gav et endelig resultat på 61,70 strafpoint og en placering som nummer 11.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner