Thomas Bach Jensen
Dansk dressur repræsenteres ved World Cup-kvalifikationen i Stockholm i denne uge af landsholdsrytter Lone Bang Larsen med Fitou L e. Florestan I / May Sherif (opdr. Karsten Bundgaard) og den danske ungrytter Nanna Skodborg Merrald, der World Cup-debuterede for en måned siden i Odense med Millibar e. Milan / Liberty Dan (opdr. Fritz Jensen) samt World Cup-debutanten Maria A. Andersen og den tidligere avlshingst Blue Hors Leredo e. Leredo / Rafa-L (opdr. Kent L. Sørensen).
Ridehesten.com har talt med World Cup-debutanten Maria A. Andersen, Blue Hors Dressage:
- Jeg glæder mig meget til dels at se, hvordan Leredo klarer opgaven, men også om jeg selv kan holde hovedet koldt!
Maria synes, at banen i Stockholm har lidt udfordringer med hensynn til tilskuere og pynt, men Leredo føles rigtig fin. Han er stadig ikke på fuld styrke med hensyn til kræfter, så han kræver en fortsat en del støtte i overgangene, og det håber hun at være i stand til at give.
Leredos styrke er hans udtryksfulde og kraftfulde trav og passage, og så er han rigtig god til galoppiuetter. Det mener Maria til gengæld er hendes egen store svaghed, så hun har et personligt mål om at lykkes med at lave flotte galoppirouetter
- Mine forventninger er blot, at vi begge gør vores bedste og får en god oplevelse, så må vi se, hvad dommerne belønner os med, slutter Maria fra Stockholm.
Se start- og resultatlister HER