Uvejr over CDI Grand Prix i Aachen

16-07-2010 08:06
CDI Grand Prixen onsdag aften i Aachen blev præget af et voldsomt uvejr, der stoppede konkurrencen i halvanden time

Onsdag var med 32 grader en hed dag ved CHIO Aachen, hvor de unge dressurryttere red U25 klassen i disse højere temperatuter og bagende sol. Aftenens CDI Grand Prix, der havde dansk deltagelse af Anne van Olst og Exquis Taikoen, startede også i meget varmt og tungt vejr med udviklede sig til et rasende uvejr midt under Nadine Capellmanns ridt, hvor en storm indtog stadion, inden regnen tog over. Luften og himlen ændrede sig med ét og sand og blade føg op over publikum, mens løsdele på ridebanen væltede. Det udløste en lettere panisk stemning blandt publikum og naturligvis ikke mindst for ekvipagen på banen. Nadines hjælpere var hurtige til at få redet hende og Elvis ud af en potentiel farlig situation, inden hesten gik helt i panik. Nadines hestepasser sprang lynhurtigt til og fik ekvipagen guidet ud af banen, mens uvejret blæste op. Inden længe var der åbnet for himlens sluser og klassens fortsættelse måtte udskydes halvanden time. Lige inden uvejret nåede danske Anne van Olst at vise sin 10-årige Negro-søn Exquis Taikoen, som viste et stort talent for piaffe og passage. Ekvipagen opnåede knap 64% point. Klassen blev vundet af tyske Isabell Werth og Warum Nicht e. Weltmeyer med intet mindre end 75,623%. Se klassens resultat via linket til højre.

Læs meget mere om CHIO Aachen i magasinet Ridehesten 08/2010.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner