Uthopia muligvis sikret

01-05-2016 11:58

Den britiske rytter Carl Hester har offentliggjort, at han højst sandsynligt har sikret den sorte 15-årige hingst Uthopia at kunne nyde resten af tilværelse i stalden hos ham og hans team

Copyright Ridehesten.com
Carl Hester med Uthopia ved OL i London i 2012

Der var røre i hele dressurverdenen da det blev offentliggjort at hingsten og olympiadedeltageren Uthopia skulle sælges på auktion som følge af uoverensstemmelser vedr. ejerskab samt konkurs. Hingsten har stået skadet i længere periode og flere satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var forsvarligt at videresælge hesten nu da den i virkeligheden blot burde pensioneres hos Carl Hester, hvor hingsten har boet og været redet i stort set hele sit liv.

Efter at Carl Hester den anden dag stoppede den crowd funding, der ellers var startet i dressurverdenen, forlyder det nu at han på egen hånd har fået fat solid opbakning til at kunne købe Uthopia hjem til en pensionisttilværelse hos Hester og hans team. Det er ikke muligt at lave en handelsaftale med Wilson Auctions som skal stå for videresalget af Uthopia, så Carl Hester må den 27. maj deltage og byde på ligesom alle andre har mulighed for på den offentlige auktion.  

Kilde: Eurodressage.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen