UNO Donna Unique og Sezuan forældre

28-03-2013 09:27
Avl

På Stutteri Peterhof i Tyskland var der spænding omkring hvilken følgrime, der skulle findes frem, når UNO Donna Unique og Sezuan blev forældre. Det blev den lyserøde!

Et sort hoppeføl er kommet til verden hos på Gestüt Peterhof i Tyskland. Rugehoppen Pauline folede problemfrit og er nu meget travlt optaget af at passe på sit drømmeføl - en billedskøn sort hoppe med stjerne.
Føllet er resultat af en embryo transfer, og det biologiske forældre er ingen ringere end to af de aller bedste Dansk Varmblodsheste; nemlig guldmedaljehoppen og verdensmesteren for 6-årige dressurheste, UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro / Falkland (opdr. Stutteri UNO) og fløjhingsten og materialprøvevinderen Sezuan e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger).
UNO Donna Unique tilhører Gestüt Peterhof v/ designer Arlette Jasper-Kohl og professor Edwin Kohl, der også ejer halvpart af hingsten Sezuan sammen med Helgstrand Dressage.
På Gestüt Peterhofs hjemmeside står der, at den lille prinsesse hurtigt var på benene og klarede alt det, et føl bør klare, inden det kan tage sin første lur halmen under overvågning af sin nybagte mor.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald