Unikt hestecenter på gods udlejes

14-01-2023 10:32

Mille Albinus Hjermitslev

I fantastisk naturskønne omgivelser syd for Holbæk ligger Sophienholm Gods, hvis attraktive hestefaciliteter det nu er muligt at leje

Copyright Ridehesten.com
Sophienholm Gods og tilhørende hestecenter placeret i det kuperede bakke- og sølandskab syd for Holbæk. Foto: Luftfoto Danmark

Kun 35 min. vest for København og 5 min. fra Holbækmotorvejen ligger hestecentret på Sophienholm Gods i unikke omgivelser midt i De Sjællandske Alper. De omfattende hestefaciliteter, der hører til godset, er det nu muligt at leje. Faciliteterne er oplagte til dressur. Omgivelserne og terrænet, med oceaner af plads, stor variation og hældninger på over 50%, er optimale for galop eller military. Det kan ligeledes tilpasses til springning. Hestefaciliteterne er integreret i godsanlægget som moderne faciliteter i meget autentiske bygninger.  

Fakta
Udvalgte faciliteter på ridecentret
  • Lys og indbydende stald med 26 store bokse (15 m2), godt indeklima, brede gange, strigle- og vaskefaciliteter
  • Opvarmet rytterstue og sadelrum
  • Ridehus fra 2008 med ridebane på 20 x 40 m, ovenlysvinduer, spejlvæg, tribune samt konferencelokale med køkken og bad/toilet
  • Velanlagt/veldrænet udendørs ridebane på 20 x 60 m til helårsbrug med tilskuerpladser og terrasse
  • Stort og højloftet opbevaringsareal til foder, stråfoder, strøelse m.v.
  • 10 hektar folde 
  • Miljøtilladelse indtil 50 heste 
  • Mulighed for ridning i skov og på ridestier i terrænet lige ved faciliteterne 
  • Overalt meget plads indvendigt som udvendigt. Pt. ca. 2.700 indendørs m2.

- Jeg er helt åben for tilpasning efter lejers ønsker, for eksempel udvidelse af foldareal, anlæggelse af yderligere baner og træningsfaciliteter med videre, udtaler ejeren af Sophienholm Gods. 

Copyright Ridehesten.comRidehus fra 2008 på 20 x 40 meter. Foto: PrivatHestecentret er velvedligeholdt og fremstår lyst, tiltalende og ordentligt. Det drives pt. som velfungerende og fuldt belagt hestepension. 

Godset er beliggende i et meget smukt landskab, i det der betegnes som De Sjællandske Alper. Omgivelserne er stærkt kuperede og varierede. Såvel godsanlægget som foldene grænser direkte op til større skovområder med mulighed for ridning i skoven og på ridestier. 

Hestecentret udlejes efter et ejerskifte, da det ikke passer ind i forretningsstrategien at drive hestecentret i sin nuværende form. Ejeren tilføjer: – Med de her attraktive faciliteter i så fine omgivelser, skal her selvfølgelig fortsat være heste. 

Godset ligger i et velfungerende lokalsamfund med 10 min. til Holbæk og 5 min. til Tølløse stationsby med supermarkeder, skoler og lignende.

Afslutningsvis nævner ejeren, at der på sigt er mulighed for bolig i tilknytning til godset. 

Adresse: Sophienholm Gods, Sophienholmvej 65, 4340 Tølløse

Kontakt: 
Thor Hjeds
Tlf.: 30 11 50 80
E-mail: thjeds@gmail.com 
Der ydes fuld diskretion

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen