Ung svensker viste baghov til verdenseliten

29-01-2018 13:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Selv verdensetteren Kevin Staut måtte se sig slået af 27-årige Stephanie Holmén ved weekendens World Cup-kvalifikationsspringning i Zürich

Copyright Ridehesten.com
Stephanie Homén. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med en fænomenalt hurtig fejlfri runde lykkedes det den unge svenske springrytter Stephanie Holmén at vinde over nogle af verdens absolut bedste ryttere i 11. afdeling af Longinges FEI World Cup-kvalifikationen, som blev afholdt i Zürisch, Schweiz, i går.

Nyt ansigt i toppen
Det var kun hendes anden World Cup-kvalifikation, og hun har redet den 12-årige SWB-hoppe Flip's Little Sparrow e. Cardento/Robin Z siden juni. Men det forhindrede hende ikke i at have is i maven i omspringningen, hvor hun tog chancen med et skarpt sving inden om en forhindring og dermed vandt et helt sekund, som var med til at sikre hende hende sejren i tiden 38,79 sekunder.

Selvom både schweiziske Pius Schwizer og franske Kevin Staut red sikkert, kunne de ikke hamle op med hendes manøvre og måtte nøjes med anden- og tredjepladsen.

Copyright Ridehesten.com
Steohanie Holmén efter hendes sejr i weekendens World Cup-kvalifikation. Foto: FEI
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kæmpede sig ud af comfort zonen
Stephanie Holmén arbejder hos Peder Fredricsons stald Grevlunda i det sydlige Sverige, og den erfarne OL- og VM-medaljevinder var med på sidelinjen for at give hende gode råd.

- Peder sagde, at jeg skulle gå ud af min "comfort zone" og ride hurtigere, end jeg plejer, og at jeg skulle lave skarpere vendinger, især til sidst, hvor jeg red inden om den hvide lodrette. Jeg har set ham ride hende til konkurrencer i mange år, og jeg havde aldrig troet, at hun ville kunne springe på den måde med mig, som hun gjorde med ham. Men han troede på os. Det her var som den perfekte omspringningsrunde, og jeg tror det var Sparrows gave til mig, fordi det var min fødselsdag i går, sagde en glad Holmén til FEI efter sit livs ridt.

Præmiesummen lød på hele 100.000 schweizerfrank, som svarer til 640.000 kr.

Kevin Staut fører frem mod Paris
Kevin Staut ligger stadig øverst med en sikker føring i den foreløbige stilling efter den 11. Longines FEI World Cup-kvalifikation (den vesteuropæiske liga). Der er nu to runder tilbage inden finalen i Paris til april. Næste runde er i Bordeaux, og dernæst gælder det Göteborg senere i februar, hvor det bliver spændende at se Holmén på banen igen.

Se hele resultatlisten, og se de tre bedste ryttere i omspringningen i videoklippet her:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner