Undgå at det bliver for alvorligt

26-10-2022 12:18

Lars Mars

Optimering af rytteren: Ridningen behøves ikke at være ”alvorlig” - for at kunne være seriøs. Hjælp din hjerne til at få de bedste oplevelser i din sport

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når noget føles ”alvorligt” – går hjernen automatisk i ”alarmberedskab” – den reagere med ”frygt”:

  • Frygt for ikke at ”være god nok”
  • Frygt for det, der kan gå ”knap så godt”
  • Frygt for at ”fejle”

En del af vores hjerne (krybdyr-hjernen) er skabt til at være opmærksom på ”faresignaler” – så hvis noget er lidt for ”alvorligt” har den lyst til at flygte. Det skaber usikkerhed, utryghed og tvivl i hjernen. (Det gælder både i skole/uddannelse, på arbejde, i hverdagen, og i sporten).

Vi kan meget let komme til at lægge lidt for meget ”alvorlig” pres på os selv – både med påvirkninger fra omverdenen og fra os selv.
Det er som om at vi desværre kommet ind i en tid, som er præget af alt for meget fokus på det ”negative”, og ”det der kan være svært” – samtidig viser undersøgelser, at der er en stor mistrivsel, med bl.a. stress, angst m.m. blandt børn og unge, (ps. det ses også hos voksne).

  • Vi kan let blive sårbare med alt for mange ”alvorlige” tanker.
  • Et stort pres på vores hjerne kan have stor betydning for både GLÆDEN og trivslen, samt udviklingen for rytteren, og ”mennesket inde i rytteren”.

HUSK AT DU ALTID KAN VÆLGE EN ANDEN VEJ, HVIS DU ER BLEVET LIDT FOR ”ALVORLIG” I DIN TANKEGANG - DU SKAL BARE TAGE VALGET

Jeg oplever typisk at ryttere og andre sportsfolk har glemt GLÆDEN til deres sport
Uanset om de er motionister, talenter eller professionelle – er der kommet meget mere fokus på ”det der går knap så godt”, i forhold til alt ”det der går godt”. Legen er forsvundet, og fokus på præstationen/resultatet har overtaget. Det skaber en ”alvorlig” påvirkning i hjernen.

  • Jeg hjælper sportsudøvere til at finde tilbage til GLÆDEN, og til at finde løsninger i stedet for fokus på ”fejl” – det skaber ro i hjernen til at håndtere forskellige situationer.

Vi lever i en verden hvor vi konstant skal tage stilling, og have holdninger til det ene og det andet – og vores meninger og holdninger skal helst afspejle det ”korrekte”.

  • Mange spekulationer med tvivl, og ”er jeg god nok?” - kan gøre os usikker, give ondt i maven, og følelses-påvirkninger – og det kan let køre tingene op, så de bliver svære at overskue.

Kender du det, at du har svært ved at styre dine følelser, hvis tingene ikke lige går som du håber eller forventer.
Kan du genkende nedenstående - så er din sport blevet lidt for ”alvorlig” i din hjerne.

  • Bliver du en tordensky?
  • Rider du væk – fordi at du ikke vil tale med nogen?
  • Bliver du irriteret/frustreret?
  • Bliver du ked af det?
  • Siger du ikke noget i bilen på vej hjem fra træning/stævne?

Undgå at slæbe ”knap så gode” påvirkninger med fra situation til situation - og til din ridning.

Vi fokusere ekstremt meget på hvad andre gør, og hvad der er ”rigtigt” – i stedet for at fokusere på hvordan man hjælper sig selv, til at skabe ”ro på” og skabe tryghed i hjernen.  

  • Når vi har det godt og er i balance med os selv – kan vi meget bedre tage stilling til påvirkninger, samt at håndtere eventuelle udfordringer.

Når jeg er ude at se stævner og træning, ser jeg oftest meget ”alvorlige” ansigter på både ryttere forældre og trænere.
Det er som om at ingen glæder sig til det som de skal i gang med – og at det bare skal overstås, så man kan ”komme i sikkerhed”. Der er et meget stort ”spændings-niveau”, som mere skaber ”frygt” og nervøsitet, i stedet for at GLÆDE sig til at vise hvad rytter og ponyen/hesten kan.

  • Vi kan let ændre den ”alvorlige stemning” – med fokus på GLÆDEN, og hvorfor, det nu er at vi tager til ridning?, samt et afslappet/smilende ansigt – det skaber ro og tryghed i hjernen, som så skaber overblik og overskud til at tage de bedste beslutninger, samt at kunne hjælpe ponyen/hesten på den bedste måde.

Perfektheds- og præstations-kulturen har fået lov til at blomstre, og påvirker rigtig mange i den forkerte retning – skaber stress, tvivl og angst for om man er ”god nok”.

  • Der er bestemt ikke noget forkert i at ville gøre tingene så godt som muligt – eller at gå efter de bedste resultater – bare at de mentale kompetencer går hånd i hånd med udviklingen og målene.
  • At der konstant er mest fokus på alt det som man kan – så der skabes ”ro på” og tryghed i hjernen.
  • Samt at det er GLÆDEN der er drivkraften – og glæden ved at se hvor langt man kan nå.

Når der er noget som man virkelig gerne vil – kan vores hjerne reagere på flere måder, bl.a.:

  • At vejen derhen bliver lidt for ”alvorlig” – Vi kan let komme til at fokusere på ”det der kan være svært”, eller ”det der ikke lige fungere” – vores hjernen vil automatisk ”frygte” at vores ønsker/håb måske ikke lykkes.
  • Vi kan til gengæld også vælge, at glæde os over processen frem mod det som vi ønsker/håber – ved at hjælpe hjernen til at fokusere alt det som vi kan - interessen i at lære - og glæden ved at finde løsninger til at udvikle os.

Hvilken vej vælger du?

Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden
Vores hjerne bliver rigtig god til det som vi vælger at påvirker den med.

Vi kan meget let komme til at blande tingene sammen - så vores hjerne kan have svært ved at skelne mellem forskellige situationer i hverdagen.

  • Det gør at hjerne kan have en ”alvorlig” tilgang til alt hvad vi går i gang med – og det kan let komme til at påvirke vores sport, og glæden ved ridningen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hjælp din hjerne – både i hverdagen og til ridningen

1) Mental indstilling
Vores mentale indstilling har en stor betydning for det udbytte som vi får – både i hverdagen - i skole/uddannelse, eller på arbejde - overfor andre mennesker – og i vores sport.

  • Hvis du har en positiv tilgang – bliver det lettere at forstå, at lære og at udvikle sig, samt at trives.

2) Smil
Vores attitude har en stor betydning for påvirkningen af vores hjerne

  • Et glad / afslappet ansigt: Skaber “ro på” og tryghed i hjernen, samt skaber et bedre overblik til at tage de bedste beslutninger
  • Et lidt surt/alvorligt ansigt: Skaber uro i hjernen og "frygt", og hjernen begynder at finde på begrundelser for hvad der ikke er godt, eller hvad der kan gå “knap så godt”

Hvem vil du helst være sammen med - en der SMILER - eller en der ser lidt SUR ud?

3) Fokus på alt det som du kan
GLÆD dig over alt det som du, og ponyen/hesten kan, det skaber ”ro på” og tryghed i hjernen.

  • Find løsninger på det som du gerne vil blive bedre til - i stedet for konstant at påvirke hjernen med det ”knap så gode”.

4) Hjælp hjernen til at få afsluttet en situation – så den ikke bliver slæbt med til næste situation
Prøv at fokusere på alt det der gik godt – og find løsninger på det der eventuelt gik ”knap så godt”.

  • På den måde kan man bedre få afsluttet noget – og få en god start på det næste man skal i gang med.

5) Sociale medier
Hvis vi kun skriver når det er gået godt til træning eller stævner - så påvirker vi vores hjerne mere end vi regner med - fordi den ved at det ”SKAL gå godt”, for at kunne ligge noget op, som andre kan ”syntes godt om”.

  • Jeg vil forslå at man også skriv om ”knap så gode” situationer, på en lidt ”sjov” måde – det fjerner ”den alvorlige stemning” - f.eks.: ”Det var sgu ikke lige vores dag i dag – vi var ellers klar – men vi skal vidst lige træne lidt mere J”, o.l.

Du kan med fordel også læse nedenstående blogindlæg:

Husk på glæden til din sport HER

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT GØRE DIN RIDNING MINDRE ”ALVORLIG”

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren:

På min blog på Ridehesten.com HER
Eller på min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK  HER

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner, samt optimering

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner