Udvikler opstaldede heste lettere kolik?

03-10-2011 07:38
En gruppe britiske forskere har set nærmere på forekomsten af kolik hos henholdsvis heste i stald og heste på græs
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Alle hesteejere ønsker at undgå kolik og selv om det ikke altid kan undgås, så er der nogle ting man kan gøre for at forebygge kolik. Ifølge en undersøgelse fra en gruppe britiske forskere, så sker der et fald i bevægelsessystemets bevægelser hos opstaldede heste sammenlignet med heste på græs, hvilket kan være med til at forklare den højere risiko for kolik, som ses hos netop opstaldede heste. Forskergruppen ledet af Sarah Freeman, PhD og professor i veterinær kirurgi ved University of Nottingham School of Veterinary Medicine and Science brugte ultrasonografi til at vurdere hyppigheden af sammentrækninger i tarmene hos to grupper på hver otte heste. Den første gruppe heste var opstaldede i hele undersøgelsens periode og blev fodret med hø og koncentrat to gange dagligt, og havde adgang til friskt vand. Hestene i gruppen blev motioneret let i 60-90 minutter dagligt. Den anden gruppe heste stod på græs hele døgnet med adgang til friskt vand i undersøgelsens første del. Derefter blev de opstaldede på samme måde som hestene i den første gruppe, med en overgangsperiode på to uger. Forskerne brugte ultrasonografi til at undersøge to heste fra hver gruppe to gange dagligt i to dage efter hinanden under hver overvågningsperiode, for at evaluere hyppigheden af sammentrækninger i flere dele af stortarmen. Undersøgelsen viste en målbar forskel i tarmens bevægelighed mellem de to grupper af heste. Undersøgelsen ‘Investigation of the effect of pasture and stable management on large intestinal motility in the horse, measured using transcutaneous ultrasonography’ blev offentliggjort i augustnummeret af ‘Equine Veterinary Journal’. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner