FEI vil sikre hestevelfærd med ny strategi

23-07-2024 10:05

Alle der har med heste at gøre, uanset niveau, alder eller ambitioner, har et ansvar for hestenes velfærd. Det internationale rideforbund, FEI har nu offentliggjort en strategi for at sikre hestes velfærd verden over

Copyright Ridehesten.com
FEI har lanceret en ny strategi, der skal sikre hestevelfærden. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

Det internationale rideforbund, FEI, vil sikre hestenes velfærd. Derfor har de lavet en ny strategi, der bygger på den undersøgelse, der blev lavet med formål at undersøge, hvordan offentligheden ser på ridesporten. Efter undersøgelsen blev der lavet en rapport, der indeholdt seks prioriteringsområder og 30 anbefalinger om, hvordan FEI bør tage lederskab og handle. Deraf kom strategien Equine Welfare Strategy, som er en strategi formuleret med en klar vision om at sikre et godt liv for hestene. 

Strategien spænder bredt og omhandler flere områder. For eksempel er der fokus på træningsmetoder, tjek af tænder og mund hos hestene og skærpede regler for transport. Derfor er der lavet whistleblower-funktioner, der er knyttet til strategien, så der kan sættes ind, hvis regler og retningslinjer overtrædes. 

I forbindelse med FEIs nye velfærdsstrategi, lanceres også et nyt koncept om, at vi som mennesker har ansvaret for at være hestens vogter. Dette beskrives af FEI som et symbolsk, men vigtigt skift i, hvordan forholdet mellem hest og menneske bør være. FEI beskriver det på deres hjemmeside som: – Udtrykket understreger hver enkelts ansvar for at sikre hestes velfærd.

Den nye strategi tages allerede i brug under de olympiske lege i Paris, hvor hestenes første dyrlægetjek allerede er på fredag. Her er der ekstra fokus på hestens velfærd, ledet af Dr. Richard Corde

Se meget mere om FEIs nye strategi om at være hestens vogter i videoen herunder. 

Kilde: FEI. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner