Det er dejligt at være hjemme igen

02-08-2024 09:46

Anna Pørtner

Udover at være en af Danmarks bedste springryttere driver Martin Neergaard forretning under navnet Neergaard Horses på sine forældres gård i Skanderborg. Vi har mødt ham til en snak om vejen til en karriere med heste, sportslige højdepunkter samt livet som nybagt far og selvstændig

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Når man som Martin Dinesen Neergaard nærmest er født i en stald, skulle man tro, at interessen for og kærligheden til hestene kom helt fra barnsben. Til trods for, at han er vokset op i en rigtig hestefamilie, tiltalte de smukke dyr og sporten ham dog først senere. Da Martin blev ældre, fandt han nemlig ud af, at han havde talent for at ride og endda kunne leve af sin hobby.

– Det var ikke helt frivilligt, at jeg startede med at ride. Hestene sagde mig ikke så meget, men både mine forældre og bedsteforældre havde med heste at gøre, så da jeg blev omkring 11 år, begyndte interessen at fange mig, fortæller Martin.

Et job som 16-årig blev startskuddet
Efter nogle succesfulde år på pony, hvor Martin for alvor havde fået blod på tanden med mange gode resultater, startede han i et job, der medførte, at ridningen blev mere end bare en hobby, men derimod en hverdag som professionel rytter.

– At arbejde med heste har egentligt ikke altid været min drøm. Det kom lige så stille, da jeg fandt ud af, at jeg faktisk var okay til det, jeg lavede. Som 16-årig fik jeg job hos Rikke og Jesper Haastrup Kristensen på Lykkegaard i Vejle, og der fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville. Derfra er det bare gået stille og roligt fremad, erindrer Martin om startskuddet til sin karriere.

Hos Rikke og Jesper på Lykkegaard lærte han, hvad det kræver at ride på topniveau: – Selvom jeg ikke rigtigt kan sige, at der er én bestemt person eller ét bestemt sted, der har betydet meget for mig i min karriere, så har Jesper fra Lykkegaard fra starten taget mig under sine vinger og altid bakket mig op. Selvom det er 15 år siden, jeg arbejdede hos dem, har vi stadig et fantastisk samarbejde og ejer flere heste sammen, fortæller Martin.

Som årene er gået, har han samlet masser af erfaring og redet op til 160 cm på de store springbaner i både ind- og udland samt repræsenteret Danmark til EM, ved nationsspringninger og World Cup-turneringer. Derudover har Martin vundet den store Grand Prix til Bækgaarden Horse Festival ikke bare ét, men to år i streg. Først i 2022 med First Choice HT e. Favorit Ask/Contendor og igen i 2023 med hesten Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor/Cassini.

Gået i familiens fodspor
Martins interesse for heste og det at drive selvstændig forretning kommer ikke fra fremmede...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten august 2024 s. 10-15. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner